Første indtryk | Funktionalitet | Kalibrering | Målinger | Billedkvalitet | Konklusion
Vi fik ikke chancen for at kigge på Samsungs QD-OLED model sidste år, og måtte anskue den nye QD-OLED paneltype på en Sony-model i stedet. I år har vi fået fingrene i den opdaterede variant af S95-serien, nemlig Samsung S95C, som lover højere lysstyrke end sidste år, har fået tilføjet One Connect-boksen og derudover har et par nye features ombord.

Vi har set på 65"-modellen.

 Læs også: Oversigt: Samsung 2023 TV


Pris og forhandler:
55"
65"
77"


Første indtryk
OLED-modellerne har altid spillet på muligheden for at lave nogle meget tynde TV – i hvert fald på de områder af TV’et, hvor der ikke sidder en elektronik-pukkel – men Samsung S95C tager den lige et skridt op af stigen, da man har flyttet al elektronikken ud i den eksterne One Connect boks. Vi så de re-designede One Connect første gang på QN95B sidste år og den er nu også blevet tilbehør på S95C.

Det resulterer i et TV, som har OLED-tykkelse på hele skærmen og dermed har cirka samme tykkelse overalt som en standard smartphone. I modsætning til LG’s tidligere Wallpaper-modeller, så kan man dog stadig håndtere skærmen uden at risikere at brække panelet – hvilket er et must da monteringen af foden kræver, at TV’et lægges fladt på et bord fordi TV’et ikke sættes ned i foden, men foden sættes ned i TV’ets bagside ligesom på QN95B. Oplevelsen af at montere foden rangerer desværre nok blandt de værste 5 undertegnede endnu har været igennem. Det er ikke en optimal løsning og lidt ærgerligt når den øvrige oplevelse af finish er i topklasse.

Tager vi et kig på bagsiden, så minder S95C en hel del om QN95B med det centralt placerede One Connect-kabel, de 6 højttalerenheder og den helt plane bagside. Skulle man kritisere looket, så hæmmer det monteringsmulighederne, at der ikke er en kabelkanal til det tykke One Connect-kabel, så selvom alle forbindelser til TV’et – dvs. både strøm og inputs – er ført i dette ene kabel, så skal man altså have kablets tykkelse forbi bagsiden af TV’et for at få det forbundet til One Connect-boksen. Du får dermed ikke en helt flush vægmontering, men må benytte eksempelvis Samsungs eget slim-beslag og leve med de millimeters luft, dette giver. Det er en mindre detalje. One Connect-boksen giver mulighed for enten at placere boksen nogle meter fra TV’et såsom i et møbel eller lignende, eller du kan placere den på bagsiden af foden. 




Boksen har stadig en betragtelig størrelse, men tykkelsen er mindre end på visse tidligere modeller, hvilket måske er en fordel for nogle, men sikkert en ulempe for andre. Du vil sandsynligvis have lige så let ved at gemme One Connect væk, som ved at finde plads til en PS5 i dit TV-møbel, da den har omtrent samme tværsnit. Vær OBS på, at kassen indeholder strømforsyningen til TV’et, så der vil blive udviklet en del varme deri. Under testen stod boksen placeret ovenpå et møbel, og her var der ikke nogen hørbar støj fra den indbyggede blæser – blot en let susen – men lukker du den inde kunne dette lydscenarie måske godt ændre sig. 

Refleksioner i S95C er af samme type som på Sony A95K, og de har måske en anelse mere rødlig karakter og en anelse mere reflekterende generelt, men er man bekendt med OLED, så er dette ikke væsentlig anderledes. Det kan ærgre, at Samsung ikke har fået deres effektive antirefleks-lag på S95C, men som vi har afdækket i andre anmeldelser, så kommer dette lag også med visse ulemper.




Brugeroplevelse & features
Samsung skiftede sidste år deres Tizen smart-interface til at operere i fuld skærm og ændrede dermed radikalt på udseende og måden man interagerer med apps på. I vores anmeldelse af QN95B fra sidste år blev de fleste af ændringerne gennemgået og udseendet har ikke ændret sig væsentlig, så det følgende er en hurtig gennemgang af Tizen anno 2023 med mere fokus på hvad der er nyt siden sidst.

Opsætningen af TV’et kan klares enten via smartphone eller remote, og har man haft TV fra Samsung tidligere, så er det rimelig enkelt at komme igennem opsætningsprocessen, hvis man har en telefon i nærheden. Vi mangler stadig at kunne logge ind i alle favorit-apps i samme omgang, men dér kommer vi næppe hen i nogen nær fremtid, da det ville kræve at login og password til andre tjenester blev gemt i Samsungs sky. 

Tager man et kig på Samsungs produktsider, så er der ikke meget fokus på Tizen generelt, men som nævnt ovenfor har udseendet ændret sig siden 2021 fra at være diskret placeret i bunden af skærmen til nu at fylde hele skærmbilledet og dermed også give plads til langt mere indhold – på godt og ondt. Både Google og LG er gået i denne retning med hhv. Google TV og webOS, og selv Apple TV har samme opbygning af hjemmeskærmen. Men hvor en brugerflade i fuld skærm godt nok giver hurtig adgang til alle apps, så åbner det også for muligheden for at klemme reklamer ind mange flere steder. 

Som bruger har man mulighed for at justere relativt få ting på Samsungs hjemmeskærm og det vil primært være i den øverste linje af app-genveje, at man kan tilføje genveje til yndlings-apps og inputkilder. Personligt finder jeg ikke det nye layout mere brugervenligt end 2021-varianten, men målt i forhold til Android TV og webOS, så er det måske mest en anden grad af "irriterende" og om man foretrækker den ene eller den anden er nok et spørgsmål om personlige præferencer. Placeringen af indholdet følger arrangeringen af apps i toplinjen.

I Danmark snydes vi stadig for "Gaming hub" og det er endnu uvist om den nogensinde kommer hertil, men Media Hub og Ambient Hub findes. Hvis vi kort vender sidstnævnte, så gives der mulighed for at bruge TV’et som en slags billedfremviser ved at downloade forskellige typer "kunst" fra Samsungs portal og lade det afspille på TV’et, men da TV’et ikke har samme billedramme-funktion, som deres The Frame-modeller, så virker denne feature lige så ligegyldig som på både LG, Panasonic og Philips’ modeller. At bruge det i hverdagen kræver for mange tryk på fjernbetjeningen og Ambient-mode kan ikke starte af sig selv som pauseskærm, så det bliver aldrig en helt glat oplevelse.


 Samsung TV Plus

Media Hub giver adgang til indhold fra diverse filmtjenester, hvor partnere lader til at kunne købe sig plads på prominente steder i interfacet. Én af de tjenester, som fremhæves meget centralt er Samsungs egen TV Plus-tjeneste, som giver adgang til adskillige gratis reklamefinansierede tv-lignende kanaler, der spænder fra meget dedikerede kanaler med 24 timers Svampebob Firkant eller Robot Wars til nyhedskanaler, naturkanaler, dokumentarer, musik, film og visse sportsbegivenheder. Kvaliteten af TV-kanalerne er ikke voldsom høj, men som Samsung-køber har man gratis adgang og er man cable cutter, så får man faktisk hér adgang til flow-tv med en dertilhørende normal programguide. Man kan bruge det hvis man har lyst og ellers undlader man blot at skifte til denne kilde. Det kræver ikke et abonnement at tilgå. 

Tager vi et blik på interfacet hørende til tv-oplevelsen, så føles visse menuer som et tilbageskridt rent grafisk imens andre mere eller mindre er identiske med tidligere år. EPG og kanalmenu er en designvariant af sidste års modeller, men da de er rimelig funktionelle og behagelige at se på, så er det bestemt ikke et minus. På menu-siden er der kommet mulighed for at ændre på placeringen af indstillinger i bundmenuen, men der er desværre ikke frit valg ift. hvilke options man kan putte derned. I samme dur har man på spil-input adgang til Samsungs Gaming-menu, hvori man kan tweake på billedelementer, som kan hjælpe til at give visse fordele i nogle spil, såsom tilføjelse af crosshair på skærmen, boost i skyggedetaljer mv. men vær opmærksom på, at det vil ændre på måden billedet var tiltænkt at skulle se ud.

Annonce:
En nyhed, som er at finde ved lancering på 2023-modeller og som for nylig også kom til 2022-modellerne, er Xbox appen. Med Xbox Game Pass Ultimate abonnement giver den adgang til cloud gaming direkte på TV’et uden brug af spilkonsol. Vi parrede en Xbox controller i Xbox appen og loggede ind i vores Xbox-konto med Ultimate-abonnement og herfra var der direkte adgang til de spil, som Microsoft stiller til rådighed til streaming. Det anbefales, at have styr på internetforbindelsen for at sikre den bedste oplevelse, men selv med en 1 Gbit/s fiberlinje koblet på TV’et via kabel var oplevelsen middelmådig. Største hurdle er nok input-forsinkelse, dvs. forsinkelsen mellem input fra controlleren til reaktionen ses på skærmen, hvilket ødelagde oplevelsen en del. Dernæst var der en del tilfældige lag i selve spillet og billedraten var for lav til at sikre en tilfredsstillende oplevelse.

Visse spil kunne godt spilles med tåleligt resultat, men hurtige spil som Halo, Forza Horizon eller Deathloop var reelt ikke spilbare på grund af forsinkelse og dårlig billedrate. Læg dertil at opløsningen er en del under hvad man måske har været vant til fra de dedikerede spilkonsoller og så ender man i en situation, hvor det mest er et gimmick og ikke et alternativ til en rigtig konsol. På den positive side, så registrerer TV’et selv at der er tale om spil, så spiltilstanden aktiveres på Xbox-spil uden at du selv skal rode med profilerne. 




Det ultra-tynde design på S95C efterlader naturligvis ikke vanvittig meget plads til højttalere, men som på QN95B finder vi 4 basenheder bag på TV’et, og enheder rettet mod top og sider til at give Atmos et løft. Det er klart, at der er ingen buldrende bas, så filmentusiasten vil nok sidde tilbage og ønske sig mere, men stemmer gengives rimelig klart, så til sporadisk tv-kigning kan det gå an. Understøttelsen af Dolby Atmos og tilføjelsen af nogle små ekstra enheder til at løfte lyden mere ud i rummet er ikke helt nok til at give den store biograf-oplevelse, og der er ikke punch nok i dem til, at man kan få nogen omsluttende og fyldig lydgengivelse. Som med de fleste øvrige modeller på markedet, så bør du sætte penge af til et lydsystem ved siden af. 

Vi testede vanen tro med en Sonos Arc soundbaren, som naturligvis gav en bedre oplevelse, og der blev ikke på noget tidspunkt oplevet problemer med eARC-forbindelsen eller at få Atmos-lyd ført igennem TV’et. Volumen-indikatoren på skærmen viser desværre ikke selve niveauet for lyden, som eksempelvis Sonys gør, men du kan dog altid se, at det er volumen på soundbar, du styrer, når der trykkes på volumenknapperne på fjernbetjeningen. Har du et mere potent surround-system, du agter at forbinde til S95C, så kan det være relevant at være opmærksom på manglende DTS-lydsupport. 

Annonce:
Fjernbetjeningen er en af de mest minimalistiske derude, og huser kun de mest basale (og nødvendige) knapper. Volumen- og programknapper har flere funktioner og kan både skubbes, trykkes og holdes inde for at give adgang til ekstra funktioner. De ting, man ikke finder på fjernbetjeningen, kan kaldes frem via indstillingshjulet, som åbner en ekstra menu på skærmen, hvorfra man kan navigere rundt i de ting man måske mangler. Jeg havde gerne set en genvej til inputkilderne, men via hjemme-menuen vil man altid blive taget til valg af app eller input, hvis man blot husker at tilføje sine favoritter til hjemmeskærmens liste. 




Vi finder fire direkte genvejsknapper til app-partnere på fjernbetjeningen, men de er heldigvis placeret forholdsvis anonymt i bunden og man kommer ikke til at trykke på dem ved et uheld. At lige netop disse fire skulle være dine yndlings-apps vil nok være et mirakel, hvilket understreger, hvorfor det er håbløst at spilde knapper på navngivne app-links. 

Materialevalget på fjernbetjeningen er desværre ren plastik og den føles ikke specielt eksklusiv eller lækker i brug. Den lave vægt hjælper ikke på dette indtryk. Selve knapperne er dog gode at trykke på, og det lille solpanel på bagsiden kan, ifølge Samsung, næsten holde fjernbetjeningen kørende uden behov for at sætte en USB-C oplader til på noget tidspunkt. Personligt savner jeg stadig den utrolig lækre variant, vi første gang så tilbage i 2017, så hermed en bøn til at bringe metalvarianten tilbage – især når vi snakker om en TV-model, der er prissat lige omkring 30.000 DKK.


Kalibrering
 Øvrige billedprofiler
Tryk på profilen for at se målekurve
Movie (SDR)
Filmmaker (SDR)
Dynamic (SDR)
Standard (HDR)
Movie (HDR)
Dynamic (HDR)
Samsung er en af de producenter, som har færrest profiler at vælge mellem i billedmenuen og også én af dem, som har den mest tilgængelige når det kommer til finjustering. Standardprofilerne er vanen tro helt forfærdelige, men da Samsung er ombord på Filmmaker-vognen, så er der en go-to profil, som man bare bør lande på som udgangspunkt. 

Der er ikke Dolby Vision-understøttelse hos Samsung, men derimod HDR10+. Desværre har markedet ikke helt adopteret denne standard endnu, selvom tjenester som Apple lige så stille begynder at tilføje materiale i både Dolby Vision og HDR10+, så indtil videre må man undvære dynamiske metadata på det meste indhold, hvilket er en skam. Hvor Dolby Vision helt klart ikke er en garant for kvalitet, så åbner det for visse muligheder ift. at sætte peak-lysniveauet på scenebasis. 

Som på de fleste andre TV har Samsung også en indstilling til at slå dynamisk håndtering af HDR-tonemapping til, hvilket i teorien kan hjælpe på ovenstående problem, men da informationen om hvilken dynamik billedet skal have ikke kan håndteres pga. manglende Dolby Vision, så ender man typisk i stedet med et alt for lyst billede, hvor skyggedetaljer bliver for tydelige og højlyset boostet for meget. Vi anbefaler, at man bruger statisk tonemapping frem for den dynamiske.

Der skal tweakes lidt på hvidbalancen for at nå i mål med referencebilledet, men det lader sig gøre med brug af 2-punkt-justeringen. Unoderne fra sidste år, hvor TV’et performer bedre, når et testbillede vises, blev ikke observeret i år. Vi antager, at Samsung har fået fikset firmwaren, så det korrekte gamma/PQ-forløb opretholdes uanset kilde.

Samsungs QD-OLED-panel er kendetegnet ved, at man ikke har behov for at blande hvid farve i primær- og sekundærfarver for at opnå HDR-lysstyrker, hvilket giver renere højlys-farver og et bredere farverum. Vi ser målinger, som modsvarer Sonys A95K fra sidste år men kernen i panelet, den blå subpixel, kan nå højere lysstyrke (+23% i vores måling), hvilket muliggør højere lysstyrke generelt. Farverummet er også tættere på at kunne udfylde rec.2020 end LG’s WOLED-paneler. Ser man på peak-lysstyrken, så springer S95C foran A95K med et peak på over 1200 nits (kortvarigt). I vores målesessioner kunne denne lysstyrke kun opnås hvis skærmen havde haft en pause forinden, og mere normalt var omkring 1050 nits.


 Y-akse: Lysstyrke (nits). X-akse: Tid. Lysstyrken falder over tid med statisk indhold

Som det ses på grafen herover, så falder lysstyrken støt når der vises statisk indhold på skærmen, hvilket i dette tilfælde er vores måle-boks midt på skærmen.


 Før kalibrering (Standard)
 Efter kalibrering
 HDR (Filmmaker)


Målinger
Vores "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV’ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen.

Bemærk: I 2021 implementerede vi en ny metode for måling af gennemsnitligt strømforbrug i SDR og HDR, hvilket gør at tidligere års målinger ikke er 1:1 sammenlignelige. I SDR måles der i ‘Kalibreret’ strømforbrug ved en lysstyrke ca. 100-120 nits for at normalisere målingerne på tværs af skærme (vores anbefaling for kalibrerede billedindstillinger kan variere). Denne metode vil blive anvendt fremadrettet.

 Sammenlign med de seneste 8 anmeldte TV
 Sammenlign med de seneste 8 anmeldte TV (fold-ud)
 Sammenlign med de seneste 8 anmeldte TV (fold-ud)
Bemærk: Vi har under testen ikke benyttet os af lyssensoren, men ønsker du, at TV'et selv kompenserer for lyset i stuen, så kan dette aktiveres i menuen.





Billedkvalitet
Da Samsung sidste år lancerede deres QD-OLED banede det vejen for en mere intens HDR-oplevelse, idet brugen af rene primærfarver uden brug af farvefilter og fraværet af hvidt lys blandet i alt højlys, skaber nogle meget mere intense farver. Det er ikke en forskel, man vil opleve, hvis de primære kilder til film er SDR, så lad os starte dette afsnit med at se på HDR-billedoplevelsen på S95C. 

Der er godt knald på lyset i S95C – både på hvid, men også på primær- og sekundærfarver. Det giver et dejligt overskud, når det kommer til HDR-gengivelsen, hvor peak-lysstyrken naturligvis mest kommer til udtryk i højlys såsom lyskilder og eksplosioner. I den rene hvide farve når S95C konsistent godt 200 nits højere end sidste års reference, Sony A95K, hvor den på primær- og sekundær-farverne ligger på samme sted – hvilket stadig er komfortabelt foran WOLED-modellerne.

Oppe omkring de 1000 nits gør det ikke vanvittig meget forskel om det er 1100 eller 900 nits på den rene hvide, men når alle øvrige farver er godt dobbelt så lysstærke, som på "traditionel" WOLED, så vil der være visse scener, hvor man virkelig kan se forskel. Rød og gul højlys vil du typisk finde i eksplosioner og ild og sætter du ørken-scenen i Mad Max Fury Road på, så er der fuld knald på farvespektret og S95C får lov at vise, hvad den kan. Det samme kunne siges om Bilbo og dværgenes kamp mod Smaug i Hobbitten, hvor man næsten kan mærke flammerne ude i stuen. Er man førstegangskøber til QD-OLED, så bør man gøre sig selv den tjeneste at se denne slags scener på først det gamle TV, og så på QD-OLED efterfølgende!

En anden forbedring er, at 2023 QD-OLED panelet i Samsung S95C leverer næsten 30% højere lysstyrke i fuldskærm (100% vindue) end 2022 QD-OLED panelet i Sony A95K, som det ses i afsnittet 'Målinger'. Vores udgave af S95C leverede 240 nits fuld-skærms lysstyrke, hvilket gør den endnu bedre i almindelighed i lyse stuer og lidt bedre til de sjældne HDR-scener, der kræver høj lysstyrke i en større procentdel af skærmen (se også vores målinger på 75%, 50% og 25% vinduer).

Som vist i kalibreringssektionen, så er dimmingalgoritmen aktiv hvis du har statisk materiale på skærmen, ligesom det er tilfældet på de fleste skærme. Dette dels for at skåne strømforsyningen, men nok mere for at skåne skærmen mod burn-in. Det blev ikke oplevet som et problem i praksis, men vi ved at visse typer spil og sportskanaler vil give anledning til dimming, så det er et punkt man kan have i baghovedet. Det er dog ikke anderledes end at alle øvrige producenter også har en lignende algoritme indbygget i deres OLED-modeller. 

Som nævnt tidligere, så mangler Samsung Dolby Vision-understøttelse og har i stedet adopteret HDR10+ som formatet med dynamisk metadata. Der er relativt få kilder tilgængelige med understøttelse af dette format, men de bliver langsomt flere. Det er en skam, at vi ikke lige kan få denne sidste del med også, da der potentielt er noget at hente ved at kunne styre peak-lyset mere nøjagtigt end ét niveau for hele filmen. Det er umuligt at vise forskellene to skærme imellem uden at have Sony A95K stående ved siden af, da det er eneste QD-OLED-model med DV-understøttelse, men et konkret eksempel er måden undertekster håndteres fra eksempelvis Apple TV-boksen, hvor de generelt var sværere at se på S95C. Om der er synlige forskelle fra skærm til skærm vil også i høj grad afhænge af hvordan man hos filmskaberen har håndteret hhv. HDR10 og Dolby Vision, så resultatet kan svinge begge veje. 



Samsungs Motion Plus-system til udglatning af bevægelse virker et mulehår efter både Sony og LG, men mere lig med Panasonic. Fælles for de to er, at de fra tid til anden har lidt artefakter i billedet, når systemet er aktiveret. Selvom vi generelt er fortalere for, at man undlader at bruge billedbehandling, som ændrer på billedets udtryk, så kan det være ønskværdigt af og til at have en lille smule udglatning på et OLED-billede. Dette skyldes især at den ultrahurtige responstid, som på materiale i lav billedrate dvs. filmmateriale i 24 billeder/sekund, kan give en uheldig stroboskopeffekt i meget lyse scener. Ingen af markedets modeller er helt fejlfrie i deres håndtering af udglatning af billedstrømmen, men Sony går stadig forrest med deres MotionFlow på de lavere indstillinger og jeg endte til sidst med helt at slå systemet fra hos Samsung og i stedet leve med det stutter, der kommer på 24fps materialet. 

Annonce:
Skal vi blive i det kritiske hjørne, så er håndtering af komprimeret materiale også en anelse under performance på både Panasonic, Sony og LG. Sonys Smooth Gradation er her bedre til at håndtere de (måske knapt så) flydende gradienter man får fra komprimerede filmkilder.

Ét af de steder, hvor QD-OLED adskiller sig væsentlig fra WOLED-panelerne er i deres pixelstruktur. Jeg tillader mig, at kopiere teksten fra vores test af A95K ind her: Ud over ændringen i måden farverne skabes, så har Samsung også ændret pixelstrukturen, som i WOLED har bestået af fire subpixels (rød, grøn, blå og en hvid booster) og som har været arrangeret i en traditionel RGB-sandwich. Samsungs udgave arrangerer pixels i en trekant, som du ser herunder, hvor den grønne subpixel er placeret på sin egen række og fylder lidt mere end de to andre. Flatpanels bad tidligere Samsung Display om at kommentere på bevæggrundene bag valget af trekantede pixels. Her er deres svar.




Hvor man på den 55" model, vi testede sidste år, godt kunne undgå at se de farvede artefakter langs kontrastrige objekter, så er det på den testede 65" model noget nemmere at spotte på de 3 meters afstand TV’et står fra sofaen. Det er ikke så ofte denne type objekter forekommer naturligt i en film, men tekstelementer vil meget ofte fremvise fænomenet og det kan være distraherende. Skærmen bør i hvert fald ikke indgå i overvejelser om monitor-brug. I spil øjemed kunne man også godt risikere, at der var en del tekst på skærmen, hvor man også kan støde på problematikken.

Vi kritiserede sidste år QD-OLED-panelerne for deres sensitivitet over for lys i lokalet, hvor quantum-dot laget i skærmen havde tendens til at blive påvirket af udefrakommende lys og derved have svært ved at producere helt sort i mere oplyste lokaler. Problematikken består, men af de få skavanker, som teknologien lider under, så er dette måske dét der fylder mindst i bevidstheden under testen. Man vil kunne spotte hvad vi kan kalde "hævet sortniveau" i visse situationer, men ofte så er det på tidspunkter, hvor der alligevel er lys i lokalet, som kan forstyrre billedet via refleksioner, så man skal koncentrere sig om at se det. I modsætning til blooming på LCD-panelerne, så bliver det ikke ødelæggende synligt, når man slukker helt ned for lyset i rummet, da man hér netop slukker for de problematiske lyskilder, så det bør ikke være en faktor, som afskrækker dig fra at købe et QD-OLED-panel.

Ser man på homogeniteten af sort/grå i mørke omgivelser, så er der en svag tendens til, at midten af skærmen fremstår mørkere end siderne, men vi har at gøre med et sample på én og problemet er af teoretisk karaktér, så dette er heller ikke noget der giver anledning til bekymringer. Fremadrettet vil vi gøre mindre ud af at beskrive eksemplarer af TV, som ikke har problemer og i stedet slå ned på de der har problemer. Herunder er 2 IRE (meget mørkegrå) fotograferet med ultralang eksponeringstid, hvilket illustrerer min pointe – det kræver urealistiske forhold at spotte. 




Samsung S95C er rimelig godt gearet til håndtering af din favoritkilde til spil, og ud over den allerede omtalte spil-menu (Gamebar, se foto til højre), så er der fire HDMI 2.1-indgange, som alle understøtter VRR i en bred vifte (VRR, G-Sync Compatible, FreeSync) og endda kan gå så højt som 144 Hz på inputfrekvensen sammen med en PC. Af HDMI 2.1 features, så mangler der stadig QMS (Quick Medie Switching), som vi senest har set på LG’s 2023-modeller, men ellers er det svært at sætte en finger på understøttelsen af ekstern hardware.

Vores måleudstyr virker – som før nævnt – ikke med VRR, så vi kan ikke måle det allerlaveste input lag. På langt de fleste TV er vi efterhånden ved at være nede i et område, hvor selve den numeriske værdi af målingen ikke er speciel relevant, så ligesom evalueringen af homogenitet af panelet, så vil vi nok fremover rykke mod at nævne, hvis noget stikker af i en uheldig retning frem for at fokusere på dét de fleste har styr på. Vi når under 10 ms i game mode og fra Rtings kan vi forstå, at man kan halvere dette tal i VRR, hvilket burde være tilfredsstillende for enhver.

 Læs også: Oversigt: 4K TV og 8K TV med HDMI 2.1


Konklusion
S95C markerer Samsungs absolutte topmodel i 2023 og kigger man på specifikationerne så har den meget at byde på. I forhold til sidste år er der blevet opgraderet med One Connect-boksen, som har en fladere profil der kan klipses bag på foden eller gemmes væk i et skab. Selve designet er ultra minimalistisk og stilrent og eneste designmæssige anke fra vores side er plastikfjernbetjeningen, som ikke matcher resten af TV’ets udtryk.

Annonce:
Annonce:
På billedsiden har vi at gøre med det roste QD-OLED panel, som byder på et øget farverum, høj peak-lysstyrke, og en farvepræcision som sagtens kan være med helt fremme i feltet. Samsungs billedalgoritmer er et mulehår efter vores referencemodel fra Sony eller LG’s topmodeller, men luppen skal frem for at spotte det. Som på vores reference-model Sony A95K skal man dog være opmærksom på den ændrede pixelstruktur, som resulterer i farvede konturer på farverovergange med høj kontrast – dette noget som naturligvis bliver mere synligt jo større skærm du køber. Undlad at vælge denne type panel til teksttunge opgaver. 

Samsungs Tizen-brugerflade har adopteret trenden med at fylde hele skærmfladen ud med indhold, hvilket dels giver mulighed for et større overblik, men desværre også mulighed for at klemme mere promoveret indhold ind i synsfeltet. Vi er ikke overbeviste om kvaliteterne af dette skift i brugerflade, men det er en trend som de fleste har adopteret på nuværende tidspunkt. 

Vi så sidste år, at Samsungs S95B model hurtigt ramte et prisniveau, der gjorde den yderst konkurrencedygtig, men i år er priserne skruet en tak op og for nu kan det være svært at finde den til en pris, som kan konkurrere med Sony A95K. Målt i forhold til referencen vil man kunne få en marginalt højere lysstyrke, men knapt så skarp billedbehandling, men i sidste ende er det nok et spørgsmål om præference overfor features der kan afgøre valget. Du går ikke galt i byen ved at satse på S95C og vil du have TV fra øverste hylde, så er Samsung S95C svær at komme udenom.

!
Ændret testparameter: I 2018 ændrede vi en testparameter, der relaterer sig til karakteren for features, som resultat af flere års dårlig praksis i branchen. Såfremt producenten af et givent "Smart TV" ikke kan forsikre Flatpanels om, at tv-platformen i opdateres til næste fulde software-version, fratrækkes 10 point på feature-scoren. Det skal betragtes som et opråb, der forhåbentlig kan skabe debat og ændre på praksis.

Samsung kan ikke give os denne garanti, hvad angår Tizen-platformen.
Pris og forhandler:

Reference billedkvalitet med udvidet farverum
Homogen lysfordeling
Anstændige TV-højttalere
One Connect med 4x HDMI 2.1
Pixelstruktur giver farvede kanter på bl.a. tekst.
Sortniveau lider i oplyste lokaler
Styresystem opdateres ikke og føles upoleret



 Deltag i debatten i vores forum