Første indtryk | Opsætning | Lyttetest: Musik | Lyttetest: Film | Konklusion
Normalvis prøver vi at fylde dødvandet, hvor spændingen er gået af de nye TV-modeller og nylanceringerne ikke helt er klar endnu, ved at se/lytte lidt til en soundbar eller to og tilbage i 2021 havde vi lagt billet ind på Sony A7000 og A9, som vi havde regnet med at kunne teste i samme omgang. A9 var dog forsinket, og er først nu blevet klar til test. Her er ikke decideret tale om en soundbar, men 4 separate højttalere med Atmos-enheder. Der er testet med Sonys SA-SW5 som subwoofer, men vær opmærksom på, at denne er et tilkøb.


Pris og forhandler (HT-A9):
Pris og forhandler (SA-SW5 subwoofer):


Sony HT-A9 – specifikationer
 
 
 
Design 
4x cylinder højttalere
 
 
- farver
hvid
- dimensioner (HxBxD)
31,3 x 16,0 x 14,7 cm
- vægt
2,7 kg
- vægmontering

Højttalere  
 
12 kanaler
 
 
- Total output 
504W
 
 
- Andet 
Kan udvides med to forskellige subwoofere fra Sony: SA-SW5 (300W) eller SA-SW3 (200W)
 

Lydformater  
 
Dolby og DTS
 
 
 
- Dolby Atmos 
 
 
- Dolby TrueHD 
 
 
- Dolby Digital Plus 
 
 
- Dolby Digital 
 
 
- DTS:X 
 
 
- DTS-HD 
 
 
- DTS 
 
 
- LPCM 
 
 
- MPEG-H 
 
 
- Hi-Res Audio 
 
 
- 360 Reality Audio 
 
 

 


HDMI ind/ud    
 
 
 
- HDMI-indgange 
(1x)
 
 
- HDMI ARC / eARC  
/  
 
- HDMI CEC  
 
 
- passthrough 4K  
(4K120)
 
- passthrough HDR10 
 
- passthrough Dolby Vision 
 
- passthrough ALLM 
 
- passthrough VRR 
 
 
 
- passthrough QMS 
 
 
 
 

Indgange 
1x USB, 1x HDMI, 1x Ethernet, 1x S-center Out
 
   
Udgange 
1x HDMI
 
WiFi 
(WiFi 5)
 
Trådløse lydprotokoller  
 
Ja
 
- Chromecast 
 
 
- AirPlay 2 
 
- Spotify Connect 
 
- Bluetooth 
 
- Andet 
Google Assistant, Amazon Alexa

I kassen
Kontrolboks, 4x højttalere, fjernbetjening
 
 
Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online




Første indtryk
Har man smugkigget lidt i Sonys line-up, så er man måske klar over at HT-A9 ikke just er en soundbar, og i kassen finder man derfor fire separate højttalere, samt en forbindelsesboks til TV’et. Her er dermed tale om noget der minder mere om et klassisk surroundanlæg, hvor Atmos-effekten opnås ved, at hver enkelt højttaler har enhed til topkanaler også. Kommunikationen mellem højttalere og boks er trådløs, så du skal blot finde plads til boksen nær TV’et og finde fire stikkontakter til de aktive højttalere.

Det første man lægger mærke til ved udpakningen er størrelsen på højttalerne. Jeg havde forventet noget i stil med Sonos One, blot slankere, men virkeligheden er, at grundarealet er omtrent det samme som en Sonos One, men hver højttaler er markant højere. 




Kabinettet er udført i gråt plastic med et næsten meleret look og metalgitre foran front- og topenhederne. Valget af grålig plastic vil tiltale nogle og afskrække andre, men finishen vinder ved nærmere inspektion. En sort soundbar vil også være et dominerende stykke elektronik i stuen, og efter at have højttalerne stående i stuen i noget tid, så voksede designet på mig, men de kræver en lidt anden planlægning af placering end en soundbar - ikke nødvendigvis en mere besværlig planlægning, men blot anderledes. Der er huller gemt bag et dæksel på bagsiden af højttaleren til vægmontering enten ved at hænge den direkte på hovedet af en skrue eller ved at bruge gevinghullet og købe et dedikeret vægbeslag. Ud over monteringshullerne finder man tilslutning af strøm, en synkroniserings- og en powerknap. 

Hver højttaler har sin egen forstærker og er designet som en to-kanals højttaler med basrefleksport og top-enheden er en fuldtoneenhed. Fire højttalere inklusive topenheder dækker ikke helt specifikationerne for Atmos-lyd og placeringsmæssigt er højttalerne tiltænkt at agere højre og venstre for- og bagkanaler samt fire topkanaler, og via refleksioner på vægge kan de fire lydgivere dække 10 lydkanaler, hvoraf de to (sidekanalerne) kun kan skabes virtuelt. Sony opgiver systemet som havende 12 kanaler, men for at få de sidste to, så skal man tilføje en subwoofer og den dedikerede centerkanal kan kun opnås ved at investere i et Sony-TV, som understøtter funktionen. Uden dette TV vil centerkanalen også skulle skabes virtuelt vha. de to frontkanaler. Systemet er i stand til at autokalibrere lyden og kompensere for eventuelle asymmetrier der måtte være i placeringen af enhederne, så det er ikke påkrævet, at du genskaber en perfekt arrangeret hjemmebiograf for at få det rumlige lydbillede. 

 Læs også: Første lyt: Sonys økosystem af 360 Spatial Sound produkter

Vi har i denne test suppleret HT-A9 med subwooferen SA-SW5, som vi også benyttede under testen af HT-A7000 tidligere. Dette er den kraftigste version af Sonys subwoofere, hvor man også kan vælge at gå med lillebror SA-SW3, som giver en 30% besparelse på bassen. Begge modeller er dog forholdsvis bastante i udseende og ikke sådan lige at gemme af vejen. Vi har testet centerkanal-lyden på et Sony A95K. 




Tager vi et nærmere kig på forbindelsesboksen, så gemmer forsiden på et lille display, der kan vise simple informationer om lydkilde. Bagpå findes HDMI-eARC forbindelsen, en USB-port til opdateringer, en LAN-port, et jack-stik til centerkanal-tilslutning til et Sony-TV og én HDMI indgang for tilslutning af eksterne enheder, såsom en medieboks, din Playstation eller lignende. Boksen er desværre ikke helt lydløs i brug, så har man den stående fremme, så vil man kunne høre blæserstøj fra den. Støjen er ikke øredøvende, men mere en susen, som man bliver bevidst om i de stille passager i filmene. 

Der er god understøttelse af inputsignaler i form af alle de gængse surround-formater op til Atmos og DTS:X, og passthrough af billedsignalet fra HDMI-switchen understøtter HDMI 2.1 op til 4K 120 Hz. 



Opsætning
Opsætningen er enkel, men man skal lige en tur ind i boksens menu via TV’et for at få parret alle enhederne sammen. Det er også her man kan udføre en rumkalibrering eller justere lyden manuelt. Der er ikke tale om en stemmestyret enhed, som A7000 var, så du må undvære Amazon Alexa og Google Assistant, men der er adgang til de samme streaming-features i form af Google Chromecast Built-in og Apple Airplay 2, samt direkte Bluetooth streaming. Med opkobling til nettet får du også adgang til at kontrollere flere af systemets features via Sonys egen app, hvis du ikke vil have fjernbetjeningen liggende og gå via menusystemet. Fjernbetjeningen er identisk med modellen fra A7000 og er ikke speciel lækker - den er let og tasterne er lidt svampede at trykke på, men heldigvis er systemet tiltænkt at skulle fungere sømløst via HDMI-ARC, så man bør sjældent have behov for at finde den frem.



Ud over manuel justering af højttalernes placering, så er der ikke mange muligheder for selv at skrue på lydbilledet. Der er prædefinerede lydprofiler at vælge mellem afhængigt af om man lytter til musik eller ser film, og Sonys “Immersive Audio”, der breder lydbilledet ud på lydkilder, som ikke indeholder rumlige lydspor per default. På fjernbetjeningen kan man endvidere direkte justere på hvor kraftig bas og baghøjttalere skal spille, og har man et nyere Sony-TV, så kan alle de essentielle indstillinger af systemet tilgås direkte i TV’ets indstillingsmenu, som kaldes frem i bunden af billedet. Det er ganske nyttigt, hvis man løbende justerer på tingene, men den typiske bruger vil nok finde en foretrukken indstilling og derefter sjældent røre ved noget. 



Den trådløse forbindelse mellem boks og højttalere var ikke altid helt uden problemer under testen. Der blev eksperimenteret lidt med placeringen af boksen for at se hvor stabil forbindelsen var, og forsøger man eksempelvis at gemme boksen væk bag TV’et, så var der lynhurtigt knas med at sikre en stabil forbindelse til baghøjttalerne, selvom de kun stod 4 m væk. Èt issue er naturligvis, at det benyttede TV kunne være mere eller mindre afskærmende end andre TV (A95K har en heatsink på bagsiden af panelet). I opsætningen af systemet kan man vælge at prioritere stabil forbindelse over lydkvalitet, men selv med boksen placeret nogenlunde frit, så faldt især baghøjttalerne ud fra tid til anden så til sidst endte den med at stå “front and center” på TV-møblet, hvilket lod til at fungere. Kombineret med blæserstøjen, så er det dog en potentiel problemstilling man bør have i baghovedet, hvis man havde forestillet sig en total skjult installation af boksen.

Tilkobling af centerkanal kræver, som nævnt tidligere, et TV fra Sony og det skal også være at nyere dato, så det er udvalgte modeller fra 2021-lineup, der kan benyttes, såsom A80J, A90J, X95J og lignende high-end-modeller. Vi benyttede A95K, som er QD-OLED-modellen fra dette års serie. 

Under testen har jeg haft en Sonos Arc) med baghøjttalere og subwoofer stående til sammenligning. Jeg har haft en Apple TV 4K og en PlayStation 5 tilsluttet TV’et, og soundbaren har været forbundet via HDMI eARC til et Sony AF9 og et Sony A95K.


Lyttetest: Musik
Den sidste soundbar jeg havde forbi stuen var Sonys eget flagskib, A7000, som også var forsynet med baghøjttalere og samme subwoofer, og undervejs er systemet testet både med og uden hhv. sub og centerkanal (TV). Som med A7000, så vil jeg godt med det samme slå et slag for, at man tilføjer subwooferen. 

Jeg har kun haft den store model at teste med, men uden sub, så er lyden ikke helt fyldig nok og når vi alligevel er oppe i dette prisleje, så er det en ærgerlig ting at udelade. Det er ikke helt så mangelfuldt, som på A7000, som reelt ikke lød godt uden sub. Der er stadig bedre balance i de dybe toner i HT-A9, men man kan sagtens høre, at den ikke når helt derned, hvor musik og film har brug for. Den lille model kan muligvis være fuldt ud tilstrækkelig, da jeg under testen alligevel havde bassen drejet ned lidt over middel lydstyrke for at få et balanceret mix. Den lille model kunne også være en anelse nemmere at placere i hjemmet, så hvis du har muligheden, så test det eventuelt af. 

Som på A7000, så fremstår HT-A9 med klar diskant, hvilket er en ret markant kontrast til Sonos Arc. Til tider kan den godt blive en anelse skarp i vokalerne, både i film - dokumentarprogrammer og lignende med et narrativ over - og i musik, hvor kunstneren har en lys stemme. Her mangler man til tider muligheden for at lave manuelle justeringer. 

Dét ankepunkt, der altid dukker op i anmeldelsen af soundbars er den manglende evne til at skabe et bredt lydbillede især ved musikafspilning, idet frontkanalerne sidder på en enhed, som typisk ikke er bredere end TV’et. Den restriktion har HT-A9 ikke og før jeg overhovedet har sat mig til rette i sofaen, så er det med det samme klart, at stereoseparationen er langt bedre på HT-A9 end noget andet TV-lydgrej, der har været gennem vores testmølle tidligere. Af samme grund hoppede jeg næsten øjeblikkeligt over og gav mig til at lytte til musik frem for at sætte en film på, da forskellen fra den Sonos Arc, jeg lige havde pillet fra, var enorm. Selv målt i forhold til potente systemer som Beosound Eclipse, Beosound Stage og Sennheiser Ambeo, så var det en langt større nydelse at sætte et stykke musik på med HT-A9. Til de vilde fester kan man måske savne lidt styrke i systemet, da det ikke spiller vanvittig højt, men måler man igen i forhold til en Sonos Arc, så er der langt mere punch og overskud i HT-A9. Målt i forhold til sværvægteren, Ambeo fra Sennheiser, så er der ikke helt samme kraft og balance at finde, men igen vinder man på stereoperspektivet, så den klare vinder er ikke helt sort og hvid - forudsat, at HT-A9 har en sub forbundet!



Foretrækker man, at udvide lydbilledet endnu mere kan man aktivere “Immersive Audio”, ligesom på A7000, hvilket aktiverer topkanalerne. Ved lytning til Atmos-musik fra eksempelvis Apple Music, er alle kanalerne aktive, men her mangler man så til gengæld centerkanalen, hvilket betyder, at denne må skabes fra de to fronthøjttalere, hvilket er det modsatte problem af hvad en Atmos-soundbar må kæmpe med. Hvor meget få af de testede soundbars appellerer til, at man sætter sig og lytter til musik, så vil HT-A9 nok i langt højere grad kunne tilfredsstille de, der alligevel ville se efter et dedikeret surroundsetup med forstærker og reolhøjttalere, som også lyder godt til musikafspilning. Er det primære formål at få god stereolyd i stuen og sekundært, at få løftet lyden fra TV’et, så vil man kunne sammensætte et noget mere potent 5.1 setup ved at købe løsdele, men set i lyset af, at HT-A9 reelt er en slags soundbar med Atmos-understøttelse, så er musikgengivelsen helt klart i den bedre ende af skalaen. 

For at lave A/B-sammenligninger med vores Sonos Arc, benytter jeg mig typisk af AirPlay 2 og afspiller musikken på begge enheder samtidigt, hvor jeg så kan fade ind og ud mellem de to, men som på A7000, så oplevede jeg sporadiske “plop” i lyden, hvilket var en skam, da muligheden for multirum via AirPlay 2 er tillokkende. Hvis lyden kom fra eks. Apple TV-boksen eller generelt via HDMI var der ingen problemer, men i det daglige er det nok mest praktisk at caste sin musik direkte til højttaleren uden om TV’et, så det er et område Sony godt må følge op på. 

Hvis man vil have adgang til den rumlige lyd (“360 Reality Audio”) via en streamingtjeneste, så skal man se på Amazon Music HD, Deezer, nugs.net og Tidal. For nu understøttes spatial audio ikke på AirPlay-enheder via Apple Music.



Lyttetest: Film
Dolby Atmos bliver mere og mere aktuelt idet mange af de populære streamingtjenester er hoppet på vognen og med adgang til Netflix, Disney+, Apple TV+  eller HBO Max så kan du nemt finde film med Atmos-lydspor. Mine vante testfilm kommer fra iTunes-kataloget, hvor de faste kandidater tæller Blade Runner, Venom, Mission Impossible 6, aFantastiske Skabninger og Mad Max: Fury Road, men med den mængde film og serier, som løbende udkommer på streamingtjenesterne er der virkelig meget godt at vælge mellem derude. Lydmæssigt vil superentusiasten nok ikke være 100% tilfreds med lydsporene, men for vi andre 99% så vil den komprimerede streaming-lyd være ganske fornuftig.

 Læs også: Guide: Dolby Atmos i hjemmet

På filmspor med gang i bassen mærker man meget hurtigt, at HT-A9 alene ikke helt indfrier alle ønsker om indlevelse og omfavnende Atmos-lyd, da man lige mangler det sidste skub fra subwooferen. Stadig ikke i den forstand, at sofaen skal rystes fra hinanden, men bare lige en anelse mere dybde på stemningen når kliken jagtes i The Upside Down i nyeste sæson af Stranger Things, lidt mere bund i musikken idet Officer K flyver mod børnehjemmet i Bladerunner 2049 eller lidt dybere rumlen fra de hidsige V8-motorer i ørkenjagten i Mad Max. Med tilføjelse af subwooferen faldt tingene på plads og man kunne i stedet nyde de omfavnende lydspor i netop disse film. HT-A9 fylder rummet godt ud med lyd og især klarheden af diskant gør dialog tydelig - måske af og til grænsende til for tydelig, hvilket mere var noget man lagde mærke til på dokumentarer, som nævnt tidligere, da lydsporet i høj grad er fokuseret på fortælleren. I de heftigere actionscener i eksempelvis ovennævnte film, bidrager klarheden i stedet til at kuglers hvislen over hovedet på dig er tydelig og at personernes dialog ikke mudres og forsvinder - hvilket jo normalvis er noget centerkanalen håndterer.



Manglen på en centerkanal er måske mest udtalt netop i film, idet det musik bedre kan tåle ikke at have en dedikeret centerkanal, og da surround-lydsporene stadig er forholdsvis få. Med film er sagen en anden, men som nævnt fremstod dialog stadig klart og man kunne måske blot savne en bedre positionering af lyden midt for TV’et. Personligt fandt jeg, at HT-A9 gjorde et ganske hæderligt arbejde i at skabe centerkanalen virtuelt, men eneste mulighed for at tilføje ekstra lyd er, at investere i et TV fra Sony, som understøtter funktionaliteten. Med et A95K tilkoblet blev TV og anlæg sat til at aktivere center-mode, og her indgår TV’et da i lydmikset. Hvor A95K performer bedre på lydsiden end mange andre TV derude, så kan det altså ikke hamle op med lyden fra de noget mere potente højre- og venstrekanaler i HT-A9 og forskellen i lydkvalitet var distraherende. Medgivet - lyden får den ekstra kanal at spille på og dermed mere fokuseret dialog, men så længe der ikke er et match mellem de øvrige kanaler og centerkanalen, så vil jeg helt klart foretrække ikke at tilføje TV’et til puljen, og bare benytte HT-A9 med de begrænsninger det måtte give. Det ville være mere oplagt hvis Sony introducerede den sidste kanal, som en særskilt højttaler man kunne tilkøbe i samme stil som subwooferen. 

Med subwoofer på plads, centerkanal deaktiveret og filmpaletten linet op, så blev jeg mere og mere begejstret for alsidigheden i HT-A9 og den performance man kunne trække ud af sættet. Skulle jeg sætte en finger på på noget, så ville det måske være, at lyden fra topkanalerne godt måtte være endnu mere fremtrædende og at side-lyden ikke helt kan matche hverken Sonys egen A7000 og heller ikke den Sonos Arc, der blev testet sammen med. Til gengæld står det generelle lydbillede og detaljegraden i lyden ikke tilbage for de øvrige systemer vi har testet gennem tiden, så selvom man måske ikke får den mest præcise Atmos-oplevelse, så er surroundoplevelsen stadig ganske god og meget velegnet som partner i de setups, hvor en soundbar ikke indfrier ønskerne om tilstrækkelig musik-performance. 

Afslutningsvist kan man filosofere lidt over hvilket publikum HT-A9 egentlig er til for. Har man gjort op med sig selv, at reol-, gulv- eller væghøjttalere er hvad man vil have, så er man med HT-A9 og subwoofer oppe i prislejet omkring de 20.000 DKK, hvilket tillader at man sammensætter systemet selv med særskilte 7.1.2 højttalere og en Atmos-surroundforstærker - fra de nedre hylder. Forstærkeren bliver nok mere bastant, og forbindelserne til højttalerne bliver næppe trådløs, men hvor man med en soundbar ikke nødvendigvis skal finde konkurrenterne blandt de klassiske anlæg, så har HT-A9 mere bevæget sig ind på dette ret store territorium og kunne finde sig i selskab med noget, der mere appellerer til hjemmebio-entusiasten. 

Kigger man mod et par af konkurrenterne med surround-streamingbokse, så er Sonos Amp og Bluesound Powernode mulige kandidater. Førstnævnte kan både via 2x Sonos Amp, eller 1x Sonos Amp + standalone Sonos-højttalere samt en sub, give et 4.1 setup, hvor man selv kan vælge sine passive højttalere og subwoofer, men her vil enhederne koblet til Amp have kabelforbindelse og der er ikke Atmos-understøttelse. Det samme gør sig gældende for Bluesound Powernode, hvor man også kan opnå et 4.1 setup, men igen uden Atmos og fronthøjttalerne vil også være på kabel. Prismæssigt vil begge løsninger kunne konkurrere med HT-A9, hvis man vælger sine højttalere med omhu, men om man går med den ene eller anden løsning vil nok i høj grad afhænge af passion for at nørde valg af højttalere og teknik. 


Konklusion
Sony HT-A9 er et sjovt produkt og det kan undre, at andre firmaer ikke for længst har lavet noget tilsvarende. Sonos værende den producent, der først dukker op i tankerne. 

Annonce:
Annonce:
HT-A9 markerer sig ikke som det bedste Atmos-anlæg til prisen, men hvad det måske mangler på klarheden i det rumlige lydspor henter det til gengæld på gengivelsen af musik og det generelle stereo-perspektiv. Sonys måde at skabe de manglende lydkanaler virtuelt fungerer godt og især centerkanalen føler man ikke mangle. Bassen bør til gengæld suppleres med en af Sonys trådløse subwoofere for at give lyden det sidste løft. 

Prismæssigt ender et komplet sæt inklusive subwoofer i den højere ende for et “soundbar”-produkt, men til gengæld får man en god allround lydgengivelse, som vinder på nemhed i opsætning og den trådløse forbindelse mellem enhederne. HT-A9 har en varm anbefaling med sig herfra.

Pris og forhandler:

God stereo/musikgengivelse
Trådløse højttalere
Dolby Atmos-support via eARC, samt DTS:X
Subwoofer kan tilkobles trådløst
 
Begrænset Atmos-effekt
Mangler bund
Ingen centerkanal
Kun 1 HDMI-indgang
 Nærmeste konkurrenter


 Deltag i debatten i vores forum