Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHer kan du streame Oscar 2024 vinderne - FlatpanelsDK

Her kan du streame Oscar 2024 vinderne

11 Mar 2024 | Rasmus Larsen |

Oppenheimer blev den store vinder ved nattens Oscar-uddeling. Flere af de andre vindere kan også streames allerede nu, men én titel hænger fast i rettighedslimbo.

Oppenheimer modtog syv priser ved årets Oscar-uddeling, herunder for bedste film og bedste instruktør (Nolan). Filmen kan pt. streames fra VOD-butikker som Apple TV og Blockbuster, altså køb/leje. Først senere på måneden vil Oppenheimer kunne streames på abonnementstjenesten SkyShowtime i Danmark.

Ud over Oppenheimer og Barbie, der blev forbigået ved Oscar-uddelingen, var 2023 et afdæmpet filmår på grund af efterslæb fra coronaårene og senere Hollywood-strejkerne. 

Titler som Apples Killers of the Flower Moon og Netflix' Maestro var også nomineret til bedste film.


Godzilla Minus

Godzilla: Minus One er en af vinderne, men du kan ikke se den pt.

Fanget i rettighedslimbo

Prisen for bedste visuelle effekter gik overraskende til den japanske Godzilla: Minus One, der er produceret på et relativt lille budget. Desværre for skaberne er Godzilla: Minus One fanget i et rettighedslimbo, der betyder, at den på nuværende tidspunkt hverken kan ses i biograferne eller derhjemme. Det skyldes en aftale med Warner om, at japanske Godzilla-film ikke må udkomme samme år som internationale Godzilla-film. Warners Godzilla x Kong: The New Empire udkommer til foråret. Til gengæld kan du se årets to dokumentar-vindere uden problemer på hhv. DRTV og Disney+. Årets bedste animationsfilm, Drengen og hejren og årets bedste internationale film, The Zone of Interest, går stadig i biografen. Du kan få overblikket over, hvor du kan se vinderne, i Flatpanels' tabel herunder:

Vinderne ved Oscar-uddelingen 2024

TitelTilgængelighed
Bedste film m.fl.Oppenheimer
  • VOD (4K HDR): Apple TV
  • SkyShowtime (21. marts)
  • Bedste animationsfilmThe Boy and the Heron (Drengen og hejren)
  • Biografen
  • Bedste dokumentarfilm20 dage i Mariupol
  • DRTV
  • VOD, bl.a. Apple TV
  • Bedste internationale film & bedste lydThe Zone of Interest
  • Biografen
  • Bedste animerede kortfilmWar Is Over! Inspired by the Music of John & Yoko-
    Bedste dokumentariske kortfilmThe Last Repair Shop
  • Disney+
  • Bedste visuelle effekterGodzilla: Minus One-
    Bedste originalmanuskriptAnatomy of a Fall (Frit fald)
  • Biografen
  • Bedste filmatiseringAmerican Fiction
  • Amazon Prime Video
  • Flatpanels

    Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Status på UHD Blu-ray i 2024

    26 Apr 2024 |

    Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

    26 Apr 2024 |

    Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

    26 Apr 2024 |

    Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

    25 Apr 2024 |

    1 million har oprettet login på DRTV

    25 Apr 2024 |

    Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

    25 Apr 2024 |