Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDetailkæder indtager TV-markedet: USAs største TV-mærke nu opkøbt - FlatpanelsDK

Detailkæder indtager TV-markedet: USAs største TV-mærke nu opkøbt

21 Feb 2024 | Rasmus Larsen |

Verdens største detailkæde, Walmart, får sit eget mærke af TV-skærme gennem opkøbet af den største amerikanske TV-producent, Vizio. Der begynder at tegne sig en tendens.

Forestil dig, at Bilka købte en producent af Smart TV. Det er nok den nærmeste analogi, man kan finde under danske forhold.
 
Det er ikke hvilken som helst TV-producent, der nu skifter ejer. Vizio er den største amerikanske TV-producent og selvom de har tabt terræn i de seneste år til kinesere som Hisense og TCL, så har deres TV-skærme ofte ligget med i salgstoppen i konkurrencen mod LG og Samsung. 

Walmarts opkøb er seneste udvikling i en tendens, hvor amerikanske detailgiganter får eget TV-mærke. Amazon sælger allerede TV-skærme under eget logo, mens Best Buy – der svarer til Elgiganten eller Power – har eget TV-mærke kaldet Insignia. Det kan vise sig at blive en udfordring for LG, Philips, Samsung, Sony osv.


Handler om reklamer

Walmart betaler 2,3 mia. dollar for Vizio, altså knap 16 mia. kroner. Opkøbet inkluderer SmartCast, som er den TV-platform, der benyttes i alle Vizio-modeller. Af pressemeddelelsen gør Walmart det klart, at opkøbet handler om at øge reklameforretningen. Der er 18 mio. aktive brugere af SmartCast-baserede TV-skærme, som alle får vist reklamer i brugerfladen eller reklamepauser under videostreaming.

Vizio SmartCast TV

Vizios SmartCast platform. Foto: Vizio

- "Vi mener, at Vizios kundecentrerede operativsystem giver fantastiske seeroplevelser til attraktive prispunkter. Vi mener også, at det muliggør en profitabel reklamevirksomhed, der hurtigt kan skaleres. Vores medievirksomhed, Walmart Connect, hjælper brands med at skabe meningsfulde forbindelser med de millioner af kunder, der handler hos os hver uge. Vi tror på kombinationen af disse to virksomheder. ville have betydning, når vi omdefinerer skæringspunktet mellem detailhandel og underholdning," sagde Seth Dallaire, EVP og CRO, Walmart U.S. Reklamer i Smart TV er – særligt i USA – slået igennem som forretningsmodel. Amazons FireTV, Google TV og Roku TV er funderet i reklamer som indtægtsgrundlag, mens LGs webOS og Samsungs Tizen også i stigende grad sniger reklamer ind selv i high-end TV, som kunder har betalt fuld pris for.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |