Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDanske film med filmstøtte er bundet til biografen - FlatpanelsDK

Danske film med filmstøtte er bundet til biografen

13 Feb 2024 | Per Fanefjord Laursen |

Det Danske Filminstitut præsenterede forleden de nye danske film, der havner i biograferne de næste 6-7 måneder, herunder titler som Paranoia, Rom og Kalak.

Disse nye spillefilm og andre skal stadig have en biografpremiere, mens der i andre lande foregår mangfoldige eksperimenter med forskellig distribution, primært via streaming.

Det danske såkaldte "biografvindue" er den periode, hvor en film først vises i biograferne, før den bliver tilgængelig på andre platforme som digitalt køb, streamingtjenester eller DVD/Blu-ray. Officielt er biografvinduet fire måneder (svarende til 122 dage), men statistikken viser, at det varierer betydeligt for de enkelte danske film. Hvert danske filmprojekt har reelt sit eget biografvindue, som kan være længere eller kortere afhængigt af forskellige faktorer.

 Læs også: Opgørelse: Biograf-eksklusivitet er skrumpet men danske film holdes i jerngreb


Rom dansk film

Den danske film 'Rom', som får premiere i biografen den 22. februar. Foto: DFI

Danske film har således ikke et klippefast biografvindue længere, og den nye filmaftale fra november betyder, at film med et begrænset publikum hurtigere skal ud på andre platforme. Hvordan det skal ske i praksis, er uklart i skrivende stund.

Bundet til biografen

Det ligger dog fortsat fast, at de danske film, der er støttet af Det Danske Filminstitut, er "bundet" til biografen. Det skyldes primært §1 i Filmloven, som lyder: "Lovens formål er at fremme filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark."
Jørgen Ramskov
Jørgen Ramskov, Producentforeningen
- "Det er vi sådan set godt tilfreds med al den stund, at en meget væsentlig indtægt for en dansk film fortsat er biografindtægter," siger direktør i Producentforeningen, Jørgen Ramskov, til Flatpanels. - "Men der er allerede en udvikling i gang, hvor den enkelte films tilstedeværelse i biografen er genstand for konkrete drøftelser, så filmen kan komme videre i andre "vinduer", når dens potentiale i biografen er udtømt. Derfor er længden af det såkaldte biografvindue også markant kortere end tidligere, og den udvikling bakker vi op om," siger Ramskov. De film, der ikke er støttet af Det Danske Filminstitut, kan frit vælge den platform, de vil have premiere på.

Biografen gør filmen stor

Hos brancheforeningen Danske Biografer har man få kommentarer, men man hæfter sig ved, at film og biograf har en lang fælles historie og fælles interesse. - "Film og biograf har levet sammen i utallige år i dyb kærlighed til hinanden. Et forhold baseret på fælles interesser og loyalitet, som flirt fra anden side ikke kan rokke ved. Nogle gange flirter filmen med andre, men det ændrer ikke ved, at det er biograferne der gør filmen stor," siger direktør for Danske Biografer, Michael Valentin.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |