Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix har ikke fokus på biograffilm: "Eneste rendyrkede streamer" - FlatpanelsDK

Netflix har ikke fokus på biograffilm: "Eneste rendyrkede streamer"

13 Feb 2024 | Rasmus Larsen |

Amazon og Apple har øget investeringerne i biograffilm, men det får ikke Netflix til at skifte kurs. Selskabet holder fast i streamingpremieren.

Udmeldingen kom i forbindelse med, at Netflix præsenterede planerne for filmåret 2024, der blandt andet byder på Beverly Hills Cop: Axel F og Rebel Moon Part Two.

- "Vi er den eneste rigtige rendyrkede streamer, og vores medlemmer elsker film, og de vil gerne se film på Netflix," sagde Bela Bajaria, indholdschef hos Netflix. "Jeg tror, at mange virksomheder laver biograffilm og det er en fantastisk forretning for dem. Det er bare ikke vores forretning."

Netflix har i senere år eksperimenteret med ultrakort biografpremiere i USA og Europa til udvalgte film for at indstille dem til branchens priser såsom Oscar. Ultimativt handler det dog om at sende folk videre til streamingtjenesten.


Beverly Hills Cop: Axel F

En af Netflix' store satsninger i år er Beverly Hills Cop: Axel F med Eddie Murphy. Foto: Netflix

Står i kontrast til Amazon & Apple

Netflix slår sin strategi fast efter andre nye spillere i Hollywood er begyndt at eksperimentere med klassisk biografpremiere. Amazon, som har opkøbt filmstudiet MGM, vil angiveligt producere mellem 12 til 15 biograffilm årligt, mens Apple har øremærket 1 milliard dollars årligt til film med biografpremiere. Disse film spiller eksklusivt i biografen i minimum en måned. Disney eksperimenterede under corona med simultanpremiere og streamingpremiere, men er efterfølgende vendt tilbage til traditionel biografpremiere. Netflix er den førende streamingtjeneste og har over 260 mio. abonnenter på verdensplan.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |