Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOversigt: Disney har frigivet 42 film i 3D og 4K - FlatpanelsDK

Oversigt: Disney har frigivet 42 film i 3D og 4K

03 Feb 2024 | Rasmus Larsen |

Disney kaster sig på ny over 3D og bekræfter, at udvalget i første omgang tæller 42 titler til Apple Vision Pro. Her er den fulde liste.

Foruden de første 3D-film i High Frame Rate (48fps), så vil Disney tilbyde mange af sine mest populære titler fra Disney Animation, Pixar, Marvel og Lucasfilm i 3D og normal 24fps billedfrekvens.

Disneys 3D-film er ved lanceringen i denne uge kun tilgængelig på Apple Vision Pro via Disney+ appen, med eksisterende abonnement, eller som køb/leje fra Apple TV appen. Det er forventningen, at 3D-film senere frigives til andre enheder.

- "Seere vil kunne se 42 Disney-film i fantastisk 3D, såsom blockbusterne Avatar: The Way of Water, Black Panther, Inside Out og The Lion King fra 2019. Desuden vil brugere, der tidligere har købt Disney-film, der nu inkluderer 3D-version i Apple TV appen, få adgang til disse versioner på Apple Vision Pro uden ekstra omkostninger," lød det fra Disney fredag eftermiddag.


3D, 4K og HDR

Den nye pulje 3D-film fremvises i 4K-opløsning med udvidet farve- og lysdynamik i HDR10 eller Dolby Vision, enkodet i MV-HEVC. Disney har frigivet denne demonstrationsvideo af, hvordan det fungerer i Disney+ appen. - "Vi er meget begejstrede for de nye grænser for historiefortælling, som platforme som Vision Pro vil åbne for os," sagde Jamie Voris, EVP og CTO hos The Walt Disney Studios. "Spatial computing vil give os mulighed for at vække vores karakterer og historier til live på måder, som tidligere har været umulige – at transportere dig til fantastiske steder eller give dig mulighed for at opleve utrolige ting, alt imens du bringes tættere på de mennesker, du holder af." Nedenfor fremgår over bekræftede 3D-film fra Disney. Flere titler følger senere.

3D-film fra Disney

Aladdin (2019) Alice Through the Looking Glass Ant-Man and the Wasp: Quantumania Avatar Avatar: The Way of Water Avengers: Endgame Avengers: Infinity War Beauty and the Beast (2017) Black Panther Black Panther: Wakanda Forever Black Widow Captain America: Civil War Captain Marvel Coco / Coco en Español Doctor Strange (2016) Doctor Strange in the Multiverse of Madness Elemental Encanto Finding Nemo Frozen Il Guardians of the Galaxy Guardians of the Galaxy Vol. 2 Guardians of the Galaxy Vol. 3 Incredibles 2 Inside Out The Jungle Book (2016) The Lion King (2019) The Little Mermaid (2023) Luca Maleficent: Mistress of Evil Moana Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales Ralph Breaks the Internet Raya and the Last Dragon Rogue One: A Star Wars Story Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings Star Wars: The Force Awakens Star Wars: The Last Jedi Star Wars: The Rise of Skywalker Strange World Thor: Love and Thunder Thor: Ragnarok
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |