Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber - FlatpanelsDK

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 | Rasmus Larsen |

Apple er tæt på at sikre sig en aftale om at blive den globale tv-partner for FIFA's kommende VM for fodboldklubber, der skal spilles hvert fjerde år fra og med juni 2025.

I slutningen af 2023 præsenterede FIFA konkrete planer for en ny 'FIFA Club World Cup', der vil omfatte 32 klubber fra hele verden, herunder 12 klubber fra Europa såsom Real Madrid, Manchester City, FC Bayern München og PSG.

The New York Times skriver i denne uge, at det står til at blive Apple, der løber af sted som vinderen af budrunden. Det vil være første gang, at FIFA tildeler globale rettigheder til én og samme partner.

- "Skulle aftalen gå igennem, vil det være første gang, at FIFA – som afholder det første udvidede 48-holds VM for mænd i USA i 2026 – har accepteret en enkelt verdensomspændende kontrakt. Det vil også repræsentere endnu et indtog i fodbold for Apple, der i 2022 underskrev en 10-årig aftale på 2,5 milliarder dollar for de globale streamingrettigheder til Major League Soccer," skriver The New York Times.

FIFA forsøger at etablere FIFA Club World Cup (klub-VM) som en pendant for klubber til FIFA World Cup (VM) for landshold. Klubbernes VM skal afholdes i USA fra 15. juni til 13. juli 2025. De originale planer om at afholde det i Kina i 2021 blev droppet på grund af pandemien.


Apple TV+ eller kanal?

Aftalen kan blive officielt præsenteret allerede senere på måneden, ifølge kilderne. Apple og FIFA har afvist at kommentere. Apple betaler angiveligt omkring 1 milliard dollar for de globale tv-rettigheder. - "Det er uklart, om aftalen med Apple vil omfatte nogen free-to-air tv-rettigheder, hvilket betyder, at hele begivenheden kan ende med kun at blive være tilgængelig for abonnenter på Apple TV+, en faktor som ledende medarbejdere hos FIFA har udtrykt bekymring over," tilføjer The New York Times.

FIFA Club World Cup

FIFA Club World Cup afholdes næste sommer i USA

Ny måde at se fodbold på?

En aftale kan styrke Apples position indenfor sports-tv, hvor Amazon, Google og andre streamere også er begyndt at spille med. I Danmark har både Amazon og Disney for nylig annonceret aftaler om hhv. Premier League og Europa/Conference League. Sideløbende mister traditionelle tv-kanaler løbende rettigheder, da de ikke længere kan konkurrere på de astronomiske beløb, der kræves for sporten. Apples eksisterende sport streames på egne og andre enheder via Apple TV appen. I USA indgår MLB som del af Apple TV+ abonnementet, mens MLS verden over sælges særskilt som sæsonpakke. Selskabet eksperimenter samtidig med at vise sport på en mere indlevende måde i 8K 3D i Apple Vision Pro. Læs også: Netflix' satsning på live-sport begynder at tage form Yderligere detaljer om FIFA Club World Cup kan findes på fifa.com her. - Kilde: The New York Times

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |

Danmarks største elektronikbutik åbner på Fyn i år

08 May 2024 |

Disney skruer ned for Marvel-udgivelser

08 May 2024 |

Tre millioner streaming-abonnementer deles i Norden

08 May 2024 |