Med dybe rødder i Hollywood og indholdsproduktion, vil Sony i 2024 bevæge sig ud på rejsen mod 4000 nits, hvilket selskabet anser som næste standard for HDR-lysstyrke, efter 1000 nits.

Siden de første HDR-kompatible skærme, UHD Blu-ray afspillere og streamingindhold så dagens lys i 2015, er HDR-indhold til hjemmeunderholdning, såsom film og serier, blevet standardiseret omkring et lysstyrkeniveau for højlys på 1000 nits.

Der har været visse udgivelser i 4000 nits højlys (The Great Gatsby, The Angry Birds Movie, Storks, In the Heart of the Sea) og sågar 10000 nits højlys (Gran Turismo 7), men det hænder oftere at filmskabere faktisk sigter lavere end 1000 nits. Alt dette relaterer sig naturligvis til den maksimale lysstyrke; kun den lyseste del af billedet i udvalgte scener. Det fortæller os meget lidt om filmens gennemsnitlige lysstyrkeniveau, der typisk ikke er højere, end det var tidligere, før HDR – også kendt som SDR.

Sonys fokus er konkret på at bygge et økosystem for 4000 nits højlys.


 Gran Turismo 7 er en af de få titler skabt til 10000 nits højlys. De fleste andre titler er skabt til 1000 nits eller mindre. Foto: Flatpanels

Problemet
Der er en række udfordringer forbundet med at overstige 1000 nits højlys. De færreste 4K TV er i stand til at levere det – selv hvis de reklamerer med det – men TV-skærmen er kun sidste led i kæden.

De Hollywood-studier, der arbejder med farver og lys før filmen eller serien udgives, er stadig fortrinsvis udstyret med 1000-nit referencemonitorer såsom Sonys RGB OLED (BVM-X300). Der fandtes engang en væskekølet referencemonitor, Dolby Pulsar, der kunne nå op på 4000 nits, men det involverede nogle seriøse kompromiser, og Pulsar tilbydes ikke længere.

Og så er der 'color gradere', altså dem der justerer farveudtrykket i filmen, og filmskabernes indgroede vaner. Mange foretrækker stadig det ældre, mere afdæmpede udseende, hvilket i sidste ende er en kreativ beslutning.


 HDR-videokæden i dag. Sony vil have en endnu bredere kæde. Foto: Murideo

Kameraerne er derimod klar til at overstige 1000 nits. Optagelser fra eksempelvis Sonys nyeste digitale Hollywood-kameraer, såsom Venice, kan bearbejdes til lysstyrker, der overstiger 4000 nits. Med optagelser fra ældre, analoge filmkameraer, kan filmrullen også scannes på ny ved højere opløsning og større farve- og lysdynamik end hvad filmene i sin tid blev udgivet i. Det er årsagen til, at vi i disse år ser så mange ældre film blive genudgivet i 4K HDR.

 Læs også: Hvorfor gamle film kan genudgives i 4K HDR

Videostandarderne er klar. HDR10, HDR10+ og Dolby Vision er alle bygget på samme PQ (Perceptual Quantizer), der er en funktion til at definere, hvordan lysniveauer beskrives i digitale bits, udviklet af Dolby og standardiseret af SMPTE og ITU med henblik på at erstatte gammakurven, der er blevet brugt i årtier til SDR-indhold (alt indhold der ikke er i HDR). PQ definerer lysstyrkeniveauer op til 10.000 nits og ned til 0,0001 nits sort, om end det kræver 12-bit snarere end de nuværende 10-bit i TV-skærme for at fremvise den fulde dynamik uden problemer. HDR-standarderne er således designet til at være fremtidssikrede; ikke kun hvad angår lysstyrke, men også farver.

Distributionsledet er klar, medmindre vi taler om tv-kanaler. UHD Blu-ray og streamingtjenester understøtter allerede HDR10, HDR10+ og Dolby Vision. De nyeste spilkonsoller – PS5 og Xbox Series X – understøtter ligeledes spil i HDR10 og Dolby Vision, mens HDR10+ er ved at etablere sig som et tredje alternativ indenfor PC-gaming.

Med andre ord er de svageste led i kæden, i forhold til at realisere drømmen om højere lysstyrke i hjemmet, forbrugernes TV-skærme, hardwaren i Hollywood (referencemonitorer) og filmskabernes vaner.

Der er to andre udfordringer, som bliver sværere at løse: Hvorfor 24fps ikke er nok til HDR-film og biografprojektion, der i stigende grad bliver hæmmende for fremskridt indenfor videoteknologi. Vi vil dog ikke komme nærmere ind på disse to problemstillinger i denne artikel.


Sonys vision for 4000 nits
Sony ønsker at ændre status quo og skubbe ikke kun Hollywood, men også TV-hardware, forbi 1000 nits for at sætte 4000 nits højlys som det nye referenceniveau, man sigter efter.

Det japanske selskab befinder sig i den vel nok stærkeste position af nogen virksomhed i verden til at ændre filmproduktion og indholdsproduktion i almindelighed. Sony Corp. ejer Sony Pictures Entertainment og de mange datterselskaber. Det ejer adskillige spilstudier. Det producerer mange af de videokameraer, der bruges i Hollywood-produktioner, og det producerer de fleste af de referencemonitorer, der bruges i Hollywood. Og så producerer Sony nogle af de bedste TV-skærme på markedet.

Sony Pictures udlejer endda sine haller, udstyr og eksperter til eksterne studier eller partnere, så deres indflydelse rækker ud over egne titler.

Men hvad er det konkret Sony vil gøre? Der blev fremlagt to tiltag:
Selskabet lancerer sin nye 4000-nit referencemonitor, BVM-HX3110, til Hollywood-studier. Denne dual-layer LCD-skærm med LED-zonestyring er i stand til at levere 4000 nits maksimal lysstyrke (10% vindue) og 1000 nits i fuld skærm (100% vindue).
Selskabet lancerer sit nye high-end Bravia 9 miniLED LCD TV. Sony lover ikke 4000 nits, men positionerer Bravia 9 som første skridt på rejsen mod 4000 nits i TV-skærme til forbrugermarkedet. Flere oplysninger om Sonys 2024 TV kan findes her.


 Sony positioner sin BVM-HX3110 referencemonitor og Bravia 9 som første skridt på rejsen mod 4000 nits HDR

Sony erkender, at det bliver en stor opgave at få især filmfolk til at omstille sig. Som tidligere skrevet på Flatpanels, bruger color-grading studiet Company 3, der hævder at farvegradere 80% af alle store Hollywood-film og serier, stadig hovedsageligt Sonys 1000-nit RGB OLED (BVM-X300) som deres referencemonitor. Company 3 erhvervede hele det resterende lager efter Sony udfasede skærmen.

Under lanceringen hos Sony Pictures i Culver City bekræftede Sony dette forhold over for Flatpanels og erkendte, at den ældre 1000-nit dual-layer LCD (BVM-HX310) ikke rigtig sælger, på trods af, at den erstatter den endnu ældre 1000-nit RGB OLED (BVM-X300), som Company 3 stadig bruger. Sony tilføjede, at prisen på BVM-HX310 er blevet reduceret efter lanceringen af den spritnye 4000-nit BVM-HX3110.

Nogle folk i Hollywood er dog begyndt at se potentialet.

- "I was blown away with 4000 nits. It's incredible to see how far it has come in just a few years. I am excited to work with it on our new film. We have daylight exteriors and that seems to be where HDR shines in a way that feels very natural," sagde Joseph Kosinski, en amerikansk filminstruktør kendt for Top Gun: Maverick, Tron: Legacy og Oblivion, med reference til Sonys 4000-nits referencemonitor, under en paneldebat hos Sony Pictures Studios, hvor Flatpanels deltog.


 Director Joseph Kosinski (left) and Director of Photography Claudio Miranda (middle) discussing film techniques during a panel debate at Sony Pictures, Culver City. Photo: Sony

I mellemtiden er nogle filmstudier begyndt at anmode om Sonys A95L QD-OLED TV til brug ved farve-gradering, ifølge Sony, på grund af skærmens styring af lys og farver på pixelniveau og det bredere farverum. Sony tilbyder til Hollywood-studierne en tilpasset firmware, der fuldstænding deaktiverer skærmens ABL (lysdæmpning) mod at garantien bortfalder. Sony A95L når næsten 1500 nits højlys, som bekræftet i Flatpanels' test. Vi ved, at Samsung Display i samarbejde med Flanders Scientific har planer om at sælge en mindre 31,5-tommer QD-OLED referencemonitor (XMP310), om end denne vil være begrænset til 1000 nits højlys, idet den er bygget på Samsung Displays QD-OLED monitorpaneler, der ikke er lige så lysstærkt som QD-OLED TV panelet.

Så hvordan har Hollywood og spilindustrien så overhovedet formået at udgive indhold, der er skabt til 2000, 4000 eller endda 10000 nits højlys? Noget indhold er skabt på den nu-udgåede 4000-nit Dolby Pulsar eller andre skærme, men andre gange har det involveret gætværk – selvsagt ikke en god tilgang.

At skabe indhold til 10000 nits højlys er ikke rigtig praktisk muligt i dag, men husker du Sonys 10000-nits 8K prototype fra 2018? Selskabet bekræftede over for Flatpanels, at den stadig virker. Den står på et Sony-kontor i Tokyo. Selvom det virkede som en elegant skærm set forfra på CES-messen i 2018, er der et gigantisk modul omme bagved. Det er denne skærm, der blev brugt i arbejdet med at teste og lys-gradere Gran Turismo 7, hvilket er årsagen til, at spillet er en af de eneste titler, der gør brug af 10000 nits højlys. Først når du en dag får en 10000-nits skærm i stuen, vil du fuldt ud kunne opleve spillet, som det er tiltænkt!


 Sonys 10000-nit prototype-skærm blev brugt til at farve-gradere Gran Turismo 7. Foto: Flatpanels, 2018

Hvad angår TV-skærme, så forventes den nye Sony Bravia 9 ikke at ramme 4000 nits, men vi begynder at nærme os målet. Producenter af OLED TV paneler hævder 3000 nits højlys i år, men vi forventer ikke, at OLED-skærmene rent faktisk når det niveau. 4000 nits OLED paneler forventes klar tidligst i 2025-2026. Flere TV-skærme, som kan levere disse lysniveauer, vil se dagens lys senere i dette årti, men det vil ikke desto mindre tage mange år før der står en anseeligt mængde skærme ude i stuerne, hvorfor det bør betragtes som en proces.

Den gode nyhed er, at en film skabt til 4000 nits højlys uden videre kan gengives på ethvert HDR-kompatibelt TV, ligesom Gran Turismo 7 kan afspilles i HDR på ethvert HDR-kompatibelt TV. Hvor godt det ser ud vil i sidste ende afhænges af TV-skærmens hardware og implementering af tone-mapping, der 'omkoder' de højeste lysstyrkeniveauer.


Hvorfor 4000 nits?
Men hvorfor 4000 nits og ikke 2000 nits som mellemstation? Vil 4000 nits blive for kraftigt og tvinge os til at skele eller endda efterlade os med trætte øjne efter en filmaften?

Der er forskellige bekymringer, men husk, at menneskets opfattelse af lys er logaritmisk, ikke lineært. Så selvom 4000 nits lyder af rigtig meget i forhold til 1000 nits, så er forskellen i praksis mindre, og hvordan du opfatter lyset vil afhænge af en række faktorer såsom dine omgivelser (nat, aften, dag), billedets kontrast, om højlyset er hvidt eller farvet, størrelsen på det lyse objekt i billedet (lille stjerne eller stor sol?) og varigheden af høj lysstyrke. Men ja, i en mørkelagt biografsal vil 4000 nits i alt andet end meget små dele af billedet, såsom en funklende stjerne, givetvis blive oplevet som for lyst.

Et mere relevant spørgsmål er måske, om 4000 nits rent faktisk giver en synlig forbedring i billedkvalitet i forhold til 1000 nits?

Flatpanels har været så heldig at se Sonys 4000-nits BVM-HX3110 to gange side-om-side i Tokyo med den gamle 1000-nits dual-layer LCD (BVM-HX310) og 1000-nits RGB OLED (BVM-X300), først i Tokyo, og sidenhen i Los Angeles hos Sony Pictures side-om-side med BVM-HX310.


 Venstre: Dual-layer LCD (BVM-HX310). Midten: Dual-layer LCD med LED zonestyring (BVM-HX3110). Højre: RGB OLED (BVM-X300). Foto: Flatpanels

Under vores første demo i Tokyo så vi glimt af fordelene i scener, hvor de 4000 nits fik himlen eller solen til at fremstå væsentligt mere realistisk og detaljeret, idet de lyseste detaljer ikke blev klippet væk, ligesom på de to monitorer med 1000 nits. RGB OLED'en havde dog stadig til tider mere gnist og naturtro refleksioner i billedet, f.eks. i lakken af en bil.

Vi var vidne til en mere overbevisende demonstration i Los Angeles hos Sony Pictures, hvor en særlig version af filmen Alpha, skabt i 4000 nits (versionen på forbrugermarkedet er 1000 nits, ifølge Sony). Her fremstod solen og himlen fantastisk flot på monitoren mod 4000 nits i modsætning til monitoren med 1000 nits, hvor højlyset blev dæmpet og billedet overordnet fremstod mere livløst til sammenligning. Scenen demonstrerede tydeligt fordelen ved at kunne fremvise 4000 nits uden kompromis, såfremt filmen eller spillet er skabt til det, og jeg tror, at de fleste seere ville være enige, hvis de havde stået i lokalet ved siden af os. Desværre måtte vi på grund af copyright ikke tage billeder eller video af 4000-nits demonstrationen af Alpha, hvorfor billederne her stammer fra demonstrationen i Japan.


 Sonys BVM-HX3110 referencemonitor kan fremvise detaljer i lyset helt op til 4000 nits, f.eks. i denne konkrete scene. Foto: Flatpanels

Forskning udført af SMPTE (link) og Dolby når frem til samme konklusion. Seere kan observere en tydelig forskel mellem 1000 nits, 4000 nits og sågar 10000 nits.

Det skal her understreges, at Sony i øvrigt ikke er alene på rejsen. Du har nok set LG og Panasonic fortælle lignende historier om "Hollywood to your home", partnerskab med Company 3 eller hvordan LG OLED TV bruges af Disney som klientreferencemonitorer i filmstudier.


En større værktøjskasse
På trods af de potentielle fordele er det vigtigt at understrege, at indhold i 4000 nits ikke nødvendigvis ser bedre ud end indhold i 1000 nits eller sågar 500 nits. At forsøge at måle den visuelle kvalitet af en film baseret på det maksimale lysstyrkeniveau, hvilket nogen tidligere har forsøgt at gøre, er en helt forfejlet forståelse og indgang til emnet.

 Læs også: Vi er nødt til at tage en snak om HDR

Det handler i stedet om give indholdsskabere en større værktøjskasse og videreudvikle videoteknologien. Det er op til indholdsskaberne, hvordan de ønsker at bruge disse værktøjer, være det høj lysstyrke og ægte sorte, levende farver eller høj billedfrekvens. Kombinationen af de nye værktøjer kan skabe noget vidunderligt – måske endda nye typer filmoplevelser eller genrer – men det samme kan fraværet af specifikke billedelementer, såsom farve eller høj lysstyrke. Konkret for høj lysstyrke, anbefales det at blive brugt sparsomt for at opnå den bedste effekt og kun i meget små segmenter af billedet, hvilket kræver styring på pixelniveau på TV-skærmen for at blive realiseret fuldt ud, altså skærmteknologier som OLED, QD-OLED og i fremtiden måske microLED eller nanoLED. Hvis alt i billedet er lyst, så er intet lyst – dit øjes pupil vil simpelthen blot trække sig sammen, ligesom det sker, når man træder udenfor i solskin.

Ikke desto mindre er det interessant, at Sony erkender, at hjemmeunderholdning er ved at ændre Hollywood. Sonys nye slogan "Cinema is Coming Home" er sandt, hvad angår filmdistribution og især relateret til, hvordan streaming ændrer fundamentet under Hollywood. Det er dog ikke længere sandt fra et teknologiperspektiv, hvor biografer er begyndt at halte gevaldigt bagefter TV-skærme på billedkvalitet.

Springet til 4000 nits er uundgåeligt; det er en fortsættelse af en lang, fantastisk rejse, der startede i 2015 med lanceringen af HDR – et videoformat med større slagkraft end 8K – med TV-skærme i frontlinjen.