Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBekræftet: Disney+ får Europa League & Conference League i Danmark - FlatpanelsDK

Bekræftet: Disney+ får Europa League & Conference League i Danmark

16 Apr 2024 | Rasmus Larsen |

Du skal fra 2024/25 sæsonen åbne Disney+ appen, hvis du vil følge danske og internationale fodboldhold i UEFA Europa League og Conference League.

Rygtet i går talte sandt. Disney bekræfter i dag, at de har sikret sig rettighederne i Danmark til de to europæiske fodboldligaer i en aftale, der løber over 3 år frem til og med 2026/27 sæsonen.

- "Det er fantastiske nyheder for Disney+ kunder i Danmark, som kan glæde sig til, at UEFA Europa League og UEFA Conference League bliver en del af deres abonnement uden yderligere betaling ved siden af vores uovertrufne udvalg af film og serier. Vi har stor erfaring indenfor sport gennem vores sportskanal ESPN og er dedikerede til at skabe produktioner af høj kvalitet for spillerne, fansene og vores kunder på Disney+," siger Hans van Rijn, adm. direktør, The Walt Disney Company Nordic & Baltic.

Senderettighederne til Europa League og Conference League har hidtil ligget hos TV 2. Der er endnu ikke kommet afklaring på, hvor Champions League fremover skal sendes i Danmark.


Prisen forbliver uændret

Kampene vil blive live-streamet eksklusivt på Disney+ i Danmark. Selskabet oplyser, at de "vil være inkluderet for kunder uden nogen form for ekstra betaling". UEFA Europa League og UEFA Conference League består af 342 kampe og 72 klubber, der konkurrerer på tværs af gruppespil og knockoutfaser, fordelt over i alt 19 kampuger. Det er første gang, at Disney kaster sig over sportsrettigheder i Danmark. Også amerikanske Amazon og Apple skal streame eller streamer allerede sport i Danmark, henholdsvis Premier League og Major League Soccer. Læs også: DTS:X lander på Disney+ i maj med 18 Marvel-film og Queens-koncert Sporten slutter sig til de eksisterende seks indholdssøjler på Disney+, som er Disney, Pixar, Marvel, Star Wars, National Geographic og Star. Disney+ starter i Danmark på 49 kr/md. med reklamer, mens pakken med 4K HDR og Dolby Atmos nu koster 109 kr/md. Se mere på disneyplus.com/dk.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

10 May 2024 |

Disney+ begynder at lave mixed reality Marvel-indhold

10 May 2024 |

Ny 'Ringenes Herre: The Hunt for Gollum' film får premiere i 2026

10 May 2024 |

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |