Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDTS:X lander på Disney+ i maj med 18 Marvel-film og Queens-koncert - FlatpanelsDK

DTS:X lander på Disney+ i maj med 18 Marvel-film og Queens-koncert

15 Apr 2024 | Rasmus Larsen |

Disney+ leverer endelig på sit løfte om at tilbyde DTS:X lyd, foruden Dolby Atmos, når de den 15. maj bliver første streamingtjeneste med DTS:X.

Disney+ introducerede de første film i det udvidede IMAX Enhanced billedformat tilbage i november 2021. Dengang udmeldte selskabet samtidig planer om at tilbyde DTS:X lyd på et senere tidspunkt.

Efter yderligere to og et halvt år har vi nu endelig en bekræftet lanceringsdato: 15. maj 2024.

- "Efter sin rekordsucces som den største eksklusive IMAX-begivenhedsudgivelse nogensinde, får 'Queen Rock Montreal' sin globale streamingpremiere den 15. maj på Disney+ som den første koncertfilm tilgængelig med IMAX Enhanced-lyd drevet af DTS. Den vil have premiere sammen med tilgængeligheden af IMAX Enhanced-lyd til 18 fan-favorit Marvel-film, der vil fordybe abonnenter i handlingen som aldrig før," annoncerede Disney+, IMAX Corporation og Xperi-ejede DTS i en fælles pressemeddelelse.


DTS:X og Dolby Atmos

Disney+ vil fortsat tilbyde film i Dolby Atmos. Brugere får tilsyneladende valget om at vælge deres foretrukne soundtrack, svarende til hvordan IMAX Enhanced-titler blev tilbudt efter lanceringen i 2021. DTS:X har hidtil været begrænset til Blu-ray og UHD Blu-ray, men som del af IMAX Enhanced-initiativet bringer Disney+ det bedre lydformat fra DTS til streamingverdenen. Et nyt lossy codec vil blive anvendt til at levere DTS:X på streaming, i modsætning til lossless – tabsfri – DTS:X på filmskiver.

DTS:X Disney+

Queen Rock Montreal og 18 Marvel film bliver de første streamingtitler i DTS:X. Foto: Disney

Understøttede enheder

Disney bekræfter, at DTS:X vil være understøttet ved lancering på DTS:X-kompatible Android TV og Google TV fra Sony, Hisense, Sharp, Xiaomi og andre. Herudover vil det fungere på DTS:X certificerede AV-receivere fra producenter som Denon, Marantz og JBL. DTS:X vil være tilgængeligt verden over på Disney+, oplyses det. De 18 Marvel-film, der også bliver tilgængelige i DTS:X den 15. maj, er:

Marvel-film i IMAX Enhanced med DTS:X

Ant-Man and the Wasp Doctor Strange Ant-Man and the Wasp: Quantumania Doctor Strange in the Multiverse of Madness Avengers: Infinity War Eternals Avengers: Endgame Guardians of the Galaxy (Vol. 2) Black Panther Guardians of the Galaxy (Vol. 3) Black Panther: Wakanda Forever The Marvels Black Widow Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings Captain America: Civil War Thor: Ragnarok Captain Marvel Thor: Love & Thunder
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

10 May 2024 |

Disney+ begynder at lave mixed reality Marvel-indhold

10 May 2024 |

Ny 'Ringenes Herre: The Hunt for Gollum' film får premiere i 2026

10 May 2024 |

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |