Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOfficielt: HBO bliver til Max d. 21. maj med reklame- & sportspakke - FlatpanelsDK

Officielt: HBO bliver til Max d. 21. maj med reklame- & sportspakke

21 Mar 2024 | Rasmus Larsen |

Den nye kombinerede og udvidede streamingtjeneste fra Warner Bros Discovery slår dørene op i Danmark den 21. maj med fire pakker, heriblandt reklame- og sportspakker.

Max kombinerer HBO Max's katalog af film, serier og dokumentarer med Discoverys underholdning og reality. Oveni tilføjes sport, heriblandt sommer-OL 2024 fra Paris.

- "Vi er glade for at annoncere lanceringen af vores nye, globale streamingtjeneste, Max, i Norden. Med Max konsoliderer vi det bedste indhold fra HBO Max og discovery+, og tilbyder den største bredde af genrer og titler på én forenet tjeneste. Max samler markante titler som House of the Dragon og Wonka sammen med ikoniske sportsbegivenheder som De Olympiske Lege Paris 2024 og Roland-Garros sammen med populære lokale titler som Jeopardy!, Over Atlanten og Jaget Vildt. Vi kunne ikke være mere spændte på at tilbyde seerne denne fuldendte oplevelse og meget mere på Max," siger Christina Sulebakk, Executive Vice President & Managing Director Warner Bros. Discovery Nordic.


Åbner 21. maj

Max har opereret i USA siden maj 2023, så lanceringen i Europa har været længe undervejs. Nu kender vi endelig datoen for lancering: Det bliver den 21. maj i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Iberia og Central- og Østeuropa. Vi kender også pakkestrukturen:
  • Max – Basis med reklamer
  • Max – Standard
  • Max – Premium
  • Max – Sport Vi kender derimod endnu ikke priserne på de fire pakker, ligesom det heller ikke oplyses, om introduktionsrabatten på 50% videreføres. Et godt tegn er, at rabatten blev videreført i Latinamerika, men der er endnu ingen garantier.

    Reklamer og sport

    Ud over den større indholdspulje, så bliver de to store ændringer på Max tilføjelsen af en billigere reklamepakke og en dyrere sportspakke, der bliver solgt som tillæg. Reklamepakken kommer til Danmark og resten af Norden samtidig med lanceringen den 21. maj. Vil man have streaming i 4K-opløsning, HDR og Dolby Atmos-lyd, så skal man fremover opgradere til Premium-pakken. Hvad angår sporten, så omfatter det først og fremmest sommer-OL 2024. Kun Max sender alle discipliner fra OL – DR og TV 2 sender kun udvalgte. Herudover omfatter puljen af sportsrettigheder Grand Slams, Australian Open, Roland-Garros og US Open, cykelsportens tre Grand Tours inklusive Giro d'Italia, La Vuelta a España, og Tour de France samt Tour de France Femmes og Le Mans. - "Et udvalg af live lineære hovedkanaler vil også være tilgængelige på Max. I Danmark giver Max adgang til at se Kanal 5, Kanal 4, 6’eren og Canal 9 samt Eurosport," oplyses det. Flatpanels vender tilbage med mere information i de kommende uger.

    Max: De fire pakker

    Med selskabets egne ord: Max tilbyder et udvalg af forskellige abonnementsløsninger samt en sportstilføjelse, som kan føjes til ethvert grundabonnement. Detaljer om priser vil blive annonceret i de kommende uger og vil variere fra land til land. Basis med reklamer: Dette abonnement giver brugerne adgang til Max til en lavere pris og vil inkludere reklamer. Det vil først være tilgængeligt i ni europæiske lande, før det udvides til andre. De første lande, hvor Basis med reklamer-abonnementer vil være tilgængelig, er Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Rumænien, Polen, Frankrig og Belgien. Brugere vil være i stand til at streame indhold på 2 enheder samtidigt. Indhold vil være tilgængeligt i Full HD-opløsning. Standard: Brugere kan streame indhold på 2 enheder samtidigt. Indhold vil være tilgængeligt i Full HD-opløsning. Dette abonnement vil tillade op til 30 downloads af tilgængeligt indhold at se offline. Premium: Giver den bedste forbrugeroplevelse. Brugere kan streame indhold på op til 4 enheder samtidigt. Fuld HD- eller 4K-opløsning og med Dolby Atmos-lyd (når tilgængeligt). Dette abonnement vil tillade op til 100 downloads af tilgængeligt indhold at se offline. Sport: Abonnementstillægget Sport giver adgang til vores dækning af topsportsbegivenheder, herunder Grand Slam-tennis, cykelsportens Grand Tours, Le Mans, samt de live lineære kanaler Eurosport 1 og Eurosport 2. Sport sælges som en tilføjelse til alle øvrige abonnementer. Brugere kan streame sportsindhold på 2 enheder samtidigt (af deres tilgængelige streams). Kunder bør tjekke lokale abonnementsmuligheder for tilgængelighed af rettigheder i deres respektive lande.
    FlatpanelsHD
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

    10 May 2024 |

    Disney+ begynder at lave mixed reality Marvel-indhold

    10 May 2024 |

    Ny 'Ringenes Herre: The Hunt for Gollum' film får premiere i 2026

    10 May 2024 |

    Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

    09 May 2024 |

    Prime Video vil udrulle pause-reklamer

    09 May 2024 |

    Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

    09 May 2024 |