Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'House of the Dragon' sæson 2 får premiere kort efter Max-lancering - FlatpanelsDK

'House of the Dragon' sæson 2 får premiere kort efter Max-lancering

21 Mar 2024 | Rasmus Larsen |

Sammen med sommer-OL bliver House of the Dragon et af de store trækplastre ved lanceringen af streamingtjenesten Max i Danmark. Se 'duel-trailerne'.

Den første sæson af House of the Dragon, der udspiller sig som en forløber til Game of Thrones, var en stor succes for HBO i sin tid.

House of the Dragon sæson 2 får premiere den 17. juni. Det er en lille måneds tid efter lanceringen den 21. maj af den kombinerede streamingtjeneste Max.

- "Westeros er på randen af en blodig borgerkrig, hvor Team Green og Team Black på hver sin side kæmper for henholdsvis Kong Aegon og Dronning Rhaenyra. Da begge sider mener at have ret til pladsen på the Iron Throne, afspejler den grønne og den sorte trailer hver deres perspektiv og forskellige opfattelser af samme historie. "All must choose" er kravet til seere og fans, når riget splintres i sæson to," skriver Max i sit resumé af sæson 2.

Sæson 2 består af otte episoder. Det forventes, at serien kommer til streaming i 4K med Dolby Vision HDR og Dolby Atmos-lyd.


Meget mere på vej

Fusionen af HBO Max og Discovery+ til den nye streamingtjeneste Max blev i sin tid præsenteret sammen med en massiv pulje nyt indhold, der får premiere i 2024 og fremefter. Seerne kan blandt andet se frem til en ny Harry Potter-serie og en Game of Thrones-prequel kaldet A Knight of the Seven Kingdoms: The Hedge Knight. Der kommer også en Batman-spinoff kaldet Penguin, en Conjuring-serie, Gremlins: Secrets of the Mogwai og en ny The Big Bang Theory-spinoff. Det er planen, at der kommer mindst 40 nye titler eller sæsoner månedligt, sagde Warner Bros Discovery sidste år. Mere information om de mange nye projekter følger senere.

House of the Dragon trailere

Max har frigivet to 'duel-trailere':
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |

Danmarks største elektronikbutik åbner på Fyn i år

08 May 2024 |

Disney skruer ned for Marvel-udgivelser

08 May 2024 |

Tre millioner streaming-abonnementer deles i Norden

08 May 2024 |