Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG fremlægger plan for webOS opgradering af 2022–2024 TV - FlatpanelsDK

LG fremlægger plan for webOS opgradering af 2022–2024 TV

19 Mar 2024 | Rasmus Larsen |

LG modeller fra 2022 og 2023 får også Chromecast når de opgraderes til webOS 24 næste år, idet opgraderinger vil ske med et års forsinkelse i forhold til webOS i nyeste TV-skærme.

I slutningen af 2023 – et årti efter lancering af sin webOS TV-platform – ændrede LG endelig kurs og lovede at opgradere webOS i TV-skærme ude i stuerne. Det omfatter visse ældre modeller fra 2022 og 2023.


LG webOS 24

webOS 24

Selskabet kalder det 'webOS ReNew program' og lover fire versionsopgraderinger af webOS i løbet af fem år. For eksempel vil et 2024 LG OLED TV, der leveres præinstalleret med webOS 24, blive opgraderet fire gange til webOS 25, webOS 26, webOS 27 og afslutningvis til webOS 28, henover fem år.

1 års forsinkelse på opgraderinger

Ved en præsentation i Frankfurt, hvor Flatpanels deltog, fremlagde LG planerne for opgradering af webOS i 2022, 2023 og 2024 modellerne. Du kan se planen på fotoet nedenfor. LG sagde tidligere, at opgradering af webOS vil ske med forsinkelse. Nu ved vi så, at det sker med ét års forsinkelse i forhold til nyeste TV-modeller. Det betyder altså, at nyeste version af webOS stadig vil være forbeholdt den seneste generation af skærme.

webOS opgraderingsplan, ifølge LG

ProduktårTiming for opdateringOpdateret webOS version
2022 TVOLED, QNED 8K, måske flere2024webOS 23
2025webOS 24
2026webOS 25
2027webOS 26
2023 TVOLED, QNED, UHD, måske flere2025webOS 24
2026webOS 25
2027webOS 26
2028webOS 27
2024 TVOLED, QNED, UHD, måske flere2026webOS 25
2027webOS 26
2028webOS 27
2029webOS 28
Flatpanels
Selskabet begrunder beslutningen om at forsinke opgraderinger med, at det skal sikre stabilitet og ydelse, når nyere webOS installeres på ældre hardware. For Flatpanels står det dog klart, at det også en måde at holde fokus på nyeste produkter. Som del af opgraderingen til webOS 24 næste år vil både 2022 og 2023 modeller få Chromecast, så brugeren kan sende medieindhold trådløst fra en telefon eller tablet over til TV'et. Det er i tillæg til den opfriskede brugerflade i fuld skærm, hvor der samtidig er en øget mængde reklamer.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

10 May 2024 |

Disney+ begynder at lave mixed reality Marvel-indhold

10 May 2024 |

Ny 'Ringenes Herre: The Hunt for Gollum' film får premiere i 2026

10 May 2024 |

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |