Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee tabte flere tv-kunder i 2023 end i foregående år - FlatpanelsDK

YouSee tabte flere tv-kunder i 2023 end i foregående år

11 Mar 2024 | Rasmus Larsen |

Kundeflugten fra YouSees tv-forretning løjede af i 2022 efter lancering af YouSee Play, men tager nu fart på ny. Over en halv million tv-kunder har sagt farvel siden toppen.

YouSee har i årevis kæmpet med kundeflugt på grund af overgangen fra klassiske tv-pakker til streamingtjenester. Frafaldet af tv-husstande nåede 140.000 på ét år i 2022, hvor YouSee samtidig brød med Discovery.

I 2021 og særligt 2022 løjede kundeflugten af. Her tabte YouSee henholdsvis 52.000 og 36.000 tv-husstande.

Den bedre udvikling i 2022 tilskrev selskabet i lanceringen af streamingproduktet YouSee Play. Den nye tjeneste blev lanceret i årets sidste kvartal, så 2023 startede med optimisme.


Tabte flere kunder i 2023

YouSee Play ser imidlertid ikke ud til at være løsningen på udfordringerne, der præger hele markedet for klassiske tv-pakker. Konkurrenterne melder også om frafald, men offentliggør ikke tal for Danmark. Ifølge årsregnskabet tabte YouSee 55.000 tv-husstande i 2023, hvilket bringer den samlede tv-kundebase ned på 894.000. Det skriver Ritzau via B.T.
YouSees tv-forretning toppede med 1,41 millioner kunder ved indgangen til 2015. Dermed har Danmarks største tv-distributør tabt over en halv million tv-husstande siden toppen. Læs også: Har tv-branchen forstået, at flertallet af seerne er over 40 år? Selskabet hævede igen priserne ved årsskiftet med mellem 10 og 40 kroner per måned. Der kom ikke indholdsændringer. - Kilde: Ritzau via B.T.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |

Danmarks største elektronikbutik åbner på Fyn i år

08 May 2024 |

Disney skruer ned for Marvel-udgivelser

08 May 2024 |

Tre millioner streaming-abonnementer deles i Norden

08 May 2024 |