Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSeere oplever store problemer med YouSee appen efter opdatering - FlatpanelsDK

Seere oplever store problemer med YouSee appen efter opdatering

28 Feb 2024 | Rasmus Larsen |

YouSees kunder oplever store problemer med opstart og streaming efter seneste opdatering af appen til Smart TV. Selskabet lover snarlig udbedring.

Debattråde på YouSees eget kundeforum (link) og Flatpanels' debatforum (link) dokumenterer problemer såsom lang opstartstid i appen og afbrudt streaming cirka hvert 10 sekund.

Der er meldinger om fejl med YouSee appen på både ældre og nyere Smart TV fra mærkerne LG og Samsung. 


Skyldes seneste app-opdatering

Problemerne er opstået efter YouSees seneste opdatering af appen. Det frarådes på nuværende tidspunkt at opdatere appen. - "Jeg vil blot tilslutte mig koret af utilfredse kunder der har problemer med den nye opdatering af Yousee-appen til LG-TV. Det tager en krig at komme ind i appen, den er generelt langsommere og ALLE udsendelser hakker hvert 10 sekund. Hvordan kan man rulle en opdatering ud der på alle måder foringer appen??," skriver kunden 25advi24sor. - "Den nye YouSee Play app fungerer ikke på Samsung TV. Den hakker og stopper ofte udsendelsen. Nogen gange kan man starte udsendelsen igen men oftest skal TV’et slukkes og tændes igen for at starte udsendelsen igen," skriver kunden AlsKir. Andre brugere pointerer, at designændringer i blandt andet TV-guiden har gjort appen mindre brugervenlig, samtidig med, at pause-knappen er forsvundet.

YouSee arbejder på løsning

YouSee oplyser til Flatpanels, at de er bekendte med de udbredte problemer. Der er en løsning på vej, men der kan endnu ikke gives en konkret tidshorisont. - "YouSee er bekendt med problemet, og arbejder pt på fuldt tryk med at få det løst hurtigst muligt," skriver Thomas Rekling, Presseansvarlig for YouSee, til Flatpanels. Kunder skriver, at kundeservice har gjort dem bekendte med, at der ikke kan søges kompensation for problemer med appen. Kompensation kan kun komme på tale ved signalfejl.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |

Danmarks største elektronikbutik åbner på Fyn i år

08 May 2024 |

Disney skruer ned for Marvel-udgivelser

08 May 2024 |

Tre millioner streaming-abonnementer deles i Norden

08 May 2024 |