Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonForskere udvikler petabit optisk skive – 2000x UHD Blu-ray - FlatpanelsDK

Forskere udvikler petabit optisk skive – 2000x UHD Blu-ray

26 Feb 2024 | Rasmus Larsen |

En ny type optisk disc på størrelse med en Blu-ray kan indeholde op til 200.000 gigabyte data og produceres på eksisterende DVD-fabrikker, ifølge forskere fra University of Shanghai.

Den nye type skive har en lagerkapacitet på op til 1,6 petabit, hvilket svarer til 1,6 millioner gigabit, 200.000 gigabyte eller 200 terabyte.

Til sammenligning har UHD Blu-ray, der er den mest tætpakkede filmskive, en kapacitet på op til 100 gigabyte på 3-lags skiven. Gennembruddet repræsenterer således en faktor 2000 forøgelse.

De kinesiske forskere offentliggjorde nyheden i en forskningsartikel tidligere på måneden i Nature, hvor de forklarer, at der er tale om en optisk skive i "3D-nanoskala" med op til 100 lag, der hvert kan indeholde data. Der bruges et nyt lysfølsomt materiale kaldet AIE-DDPR og to typer laser til at læse data på skiven, 480nm blå og 592nm orange.

Holdet mener, at den nye type skive kan fremstilles ved hjælp af konventionel masseproduktion til DVD. Det vil tage cirka 6 minutter at producere en blank disc.


8K Blu-ray stadig ude af billedet

Gennembruddet fordrer spørgsmålet, om den nye type optiske medie kan bruges til at skabe 8K Blu-ray, eller endda 16K Blu-ray, som erstatning for den nuværende 4K UHD Blu-ray standard. Lanceringen af et 8K Blu-ray format virker imidlertid stadig usandsynligt; ikke på grund af teknologiske faktorer, men i stedet på grund af markedsmæssige faktorer, som forklaret i vores artikel fra 2019. Medmindre forbrugerne på ny forelsker sig i optiske medier, står vores konklusion fra 2019 ved magt. Læs også: Salget af DVD og Blu-ray faldt 25% i USA sidste år Forskerne forestiller sig i stedet, at teknologien kan bruges som løsning til datalagring i datacentre. - "Denne teknologi gør det muligt at opnå lagring på exabit-niveau ved at stable nanoskala-diske i rækker, hvilket er afgørende i store datacentre med begrænset plads," skriver Miao Zhao, Jing Wen, Qiao Hu, Xunbin Wei, Yu-Wu Zhong, Hao Ruan og Min Gu fra University of Shanghai for Science and Technology. - Kilde: Nature via IEEE, forsidebillede: University of Shanghai

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |

Danmarks største elektronikbutik åbner på Fyn i år

08 May 2024 |

Disney skruer ned for Marvel-udgivelser

08 May 2024 |

Tre millioner streaming-abonnementer deles i Norden

08 May 2024 |