Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG Display vil angiveligt bygge stor 8.6G OLED IT fabrik - FlatpanelsDK

LG Display vil angiveligt bygge stor 8.6G OLED IT fabrik

14 Feb 2024 | Rasmus Larsen |

OLED er snart klar til for alvor at rykke ind i tablets, laptops og mindre monitorer, efter Samsung Display, BOE og nu angiveligt også LG Display har besluttet at bygge 8.6G fabrikker.

I april 2023 annoncerede Samsung Display planer om at investere 3,1 mia. dollars i 8.6-generations produktion af OLED-paneler til tablets, laptops og andre IT-enheder inden 2026.

Den kinesiske skærmproducent BOE fulgte efter i december 2023 og annoncerede en investering på 9 mia. dollars i en lignende 8.6G OLED fabrik. Det anslås, at den kan stå klar til produktion i slutningen af 2026.


LG Display går videre med planer

LG Display går nu også videre med planerne om at bygge en 8.6G fabrik til OLED paneler målrettet tablet, laptop og mindre monitorer, ifølge den koreanske avis ZDNet. - "LG Display er villig til at fortsætte med P10 investeringen, der for alvor er blevet sat i bero i år. Planen er at introducere 8.6-generations IT-faciliteter fra 3. og 4. kvartal i år," siger kilder til ZDNet. LG Display har ikke kommenteret på sagen, og det står ikke klart, hvor lang tid det vil tage at installere produktionsudstyret. Kilderne hævder, at LG Display sigter mod at producere 7500-15000 moderpaneler månedligt. Disse kan udskæres i mindre paneler.

UT OLED

Samsung Display illustrerer fordelene ved 8.6G OLED produktion på CES 2024. Foto: Flatpanels

Den dårlige nyhed er, at LGs 8.6G produktionslinje angiveligt skal installeres i P10 fabrikken i Paju, Sydkorea. P10 blev oprindeligt opført til produktion af billigere 'superstore' OLED TV paneler på 10.5G produktionslinjer. Nedgangen i salget af TV-skærme efter covid-19 har dog tvunget LG Display til at udskyde investeringerne. Nu prioriteres 8.6G til IT OLED tilsyneladende. Læs også: Samsung og LG Display indgår 5-årig aftale om OLED og LCD TV paneler

OLED-skærme i IT-enheder

De betydelige investeringer i 8.6G fabrikker er et resultat af Apples planer om at skifte til OLED i iPad, MacBook og senere Mac, ifølge flere kilder. Vi får muligvis første iPad med en OLED-skærm at se allerede i næste måned. Skærmene vil dog blive produceret på eksisterende fabrikker. 8.6G fabrikkerne er optimeret større paneler. Læs også: Fremtidens skærme: Hvad vi så hos LG Display & Samsung Display Apples overgang til OLED forventes at fremskynde hele branchens skift væk fra LCD-teknologi. - Kilde: ZDNet

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |

Danmarks største elektronikbutik åbner på Fyn i år

08 May 2024 |

Disney skruer ned for Marvel-udgivelser

08 May 2024 |

Tre millioner streaming-abonnementer deles i Norden

08 May 2024 |