Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBoosteroid udfordrer GeForce Now med billigere 4K120 spil-streaming - FlatpanelsDK

Boosteroid udfordrer GeForce Now med billigere 4K120 spil-streaming

20 Dec 2023 | Rasmus Larsen |

Boosteroid streamer spil, du allerede ejer på Stream, Epic og andre spilbutikker, fra en kraftfuld fjern-PC, der snart kan levere op til 4K og 120fps med ray-tracing.

Boosteroid findes som app til nyere LG og Samsung Smart TV, Android TV, Google TV og PC'er. I modsætning til f.eks. Xbox appen, hvor et spilkatalog indgår i abonnementet, giver Boosteroid adgang til de spil, du har købt.

Det er i bund og grund en kraftfuld PC i skyen, som du betaler for at leje mod at kunne streame spil over internettet til diverse enheder (så du ikke har brug for en kraftfuld PC derhjemme), ligesom Nvidias tilsvarende spiltjeneste, GeForce Now.


Spilstreaming i 4K120

Som spottet af hjemmesiden Cloud Dosage, så melder Boosteroid et nyt 'Ultra'-abonnement på vej. Det åbner for spilstreaming i op til 4K, op til 120fps og ray-tracing, altså mere realistiske lysbaner, skygger og refleksioner i spillet. Boosteroids Ultra-pakke står til at koste 17,89 Euro om måneden (134 kroner) eller 14,98 Euro (112 kroner) om måneden med 6 måneders binding. Det er væsentligt billigere end Nvidias tilsvarende premium-pakke på GeForce Now, der koster 179 kr/md. eller 890 kr/halvår. Boosteroid virker i hele Europa inkl. Danmark. Den tætteste server står i Sverige

Boosteroid Ultra

Boosteroid melder ny Ultra-pakke på vej med 4K120

Mere information på CES?

Det oplyses ikke, hvornår der åbnes for Boosteroid Ultra, ej heller på hvilke enheder den højere streamingkvalitet vil være understøttet. Det er muligt, at lanceringen er timet til at falde sammen med CES 2024 i januar, hvor flere producenter løfter sløret for årets nye TV-modeller. - Kilde: Boosteroid via Cloud Dosage

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

10 May 2024 |

Disney+ begynder at lave mixed reality Marvel-indhold

10 May 2024 |

Ny 'Ringenes Herre: The Hunt for Gollum' film får premiere i 2026

10 May 2024 |

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |