Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonZoom er blevet klar til Apple TV 4K – Webex kommer snart - FlatpanelsDK

Zoom er blevet klar til Apple TV 4K – Webex kommer snart

04 Dec 2023 | Rasmus Larsen |

Ud over FaceTime, så kan ejere af Apple TV 4K nu bruge Zoom og snart Webex til videomøder derhjemme eller på kontoret.

Med lanceringen af tvOS 17 i midten af september fik Apple TV 4K understøttelse af kamera-apps via kontinuitetskamera på en iPhone og iPad tilsluttet trådløst til Apple TV 4K. Det fungerer med Apple TV 4K 2nd Gen og 3rd Gen.

Sammen med tvOS 17 åbnede Apple desuden for FaceTime på Apple TV 4K.


Zoom kan hentes nu

Den populære Zoom app er nu også blevet tilgængelig til Apple TV 4K, så du kan starte eller deltage i videomøder med gallerivisning og skærmdeling. Det fungerer på tværs af platforme, altså PC, telefoner og tablets. Den gratis Zoom app til Apple TV 4K er en separat app i forhold til den normale app. Den kan findes som 'Zoom – for home TV' i app-butikken eller på dette link.

Zoom Apple TV

Zoom til Apple TV. Foto: Zoom

Webex kommer snart

Cisco meddelte i slutningen af oktober, at deres Webex app til videoopkald "snart" bliver tilgængelig på Apple TV 4K. - "Webex gør hybrid-arbejde problemfrit, hvilket muliggør samarbejde fra hvor som helst, når som helst, ganske enkelt. Snart vil Webex appen blive tilgængelig til download på Apple TV App Store. Efter installation af Webex appen på Apple TV 4K, vil brugerne kunne scanne QR-koden med iPhone for en problemfri login-oplevelse. De kan derefter drage fordel af den store skærm, uanset om det er i din stue eller på kontoret," meddelte Cisco.

Webex Apple TV

Webex til Apple TV. Foto: Cisco

Webex kommer desuden til Apple Watch, hvor man kan deltage i møder med lyd. Læs også: TV-kameraer giver comeback til videoopkald og åbner for nye muligheder Med FaceTime, Zoom og snart Webex på Apple TV 4K, er det blevet nemmere at foretage videoopkald på den store skærm derhjemme eller på konkret. Det kræver i øjeblikket en iPhone eller iPad, men rygtet vil vide, at Apple arbejder på at kombinere Apple TV og HomePod i én løsning med indbygget kamera og mikrofon.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

10 May 2024 |

Disney+ begynder at lave mixed reality Marvel-indhold

10 May 2024 |

Ny 'Ringenes Herre: The Hunt for Gollum' film får premiere i 2026

10 May 2024 |

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |