Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNordisk Film lancerer biograf-abonnement til 229 kr/md. - FlatpanelsDK

Nordisk Film lancerer biograf-abonnement til 229 kr/md.

28 Nov 2023 | Rasmus Larsen |

Nordisk Film Biografer tilbyder nu et landsdækkende biograf-abonnement, så danskere kan gå lige så ofte i biografen, de ønsker, for 229 kroner om måneden.

Efter en succesfuld 2-årig test i Aalborg, udvider Nordisk Film Biografer abonnementsløsningen til samtlige af kædens 23 biografer i Danmark. Prisen hæves fra 199 til 229 kroner.

- "Vi lancerer nu Bioplus Unlimited i alle vores biografer og kan dermed som de første tilbyde danskerne et attraktivt biografabonnement, som kan bruges i alle Nordisk Films biografer rundtom i landet – også i de store byer som København, Århus og Odense," siger Casper Bonavent, direktør i Nordisk Film Biografer.  

- "Abonnementet har været en succes i vores biograf i Kennedy Arkaden i Aalborg, hvor det har betydet, at der er flere, som går i biografen, og at den enkelte biografgæst ser flere film end tidligere. Gæsterne i vores øvrige biografer har efterspurgt et biografabonnementet længe, og derfor er vi enormt glade for, at vi nu kan tilbyde et landsdækkende Bioplus Unlimited-abonnement, som gælder til alle vores biografer. Vi tror på, at det vil løfte det samlede antal biografbesøg og dermed skabe øget publikum til alle de mange gode danske og internationale film, som får premiere i biografen."

Med en pris på 229 kroner skal man minimum gå i biografen to gange månedligt i gennemsnit for at det kan svare sig. Der er 4 måneders bindingsperiode.


Modsvar til streaming

Streaming har gjort relativt nye film og serier billige at nyde hjemme i stuen, og corona gav streaming yderligere medvind. Det kan biografer i udland og indland mærke i besøgstallene. Før corona blev der i Danmark solgt over 12 millioner biografbilletter årligt. I 2020 og 2021 – under corona – blev der solgt under 7 millioner billetter årligt. I 2022 – det første år efter corona – blev der solgt knap 9,9 millioner biletter og i 2023 er der foreløbigt solgt 8,94 millioner biletter (-3% ift. 2022 på samme tidspunkt), ifølge det Danske Filminstitut. Læs også: Biografbilletten er blevet 29% dyrere siden 2016

NF Bio

Biografabonnementet gælder alle 23 Nordisk Film Biografer i Danmark. Foto: NF

Opbakning fra filmstudierne

Med sit biografabonnement håber Nordisk Film at få flere danskere til at gå oftere i biografen for at se både store blockbustere fra USA, danske film og mindre udgivelser. Aktuelle film i biografen er Napoleon, The Hunger Games 5, The Marvels, Killers of the Flower Moon, Hygge!, Trolls 3 og Bastarden. - "Det her fantastiske tilbud var ikke kommet på plads uden den aktive støtte fra filmstudierne, og vi er særlig glade for, at vores partnerskab med The Walt Disney Company Nordic vil være med til at give vores kommende abonnenter mulighed for at se alt fra storfilmen 'Ønsket' ('Wish', red), som har premiere op til jul, til den anmelderroste 'Poor Things' i januar," siger Casper Bonavent. Nordisk Film oplyser, at et biografabonnement desuden giver vennerabat på 20 kroner per billet. Du kan læse mere på nfbio.dk/unlimited.

Fakta om Bioplus Unlimited

Med Nordisk Film Biografernes egne ord: Hvilke fordele giver BIOPLUS UNLIMITED? Ubegrænset adgang til alle biograffilm i alle Nordisk Film Biografer!: Du har ubegrænset adgang til alle ordinære biografvisninger i alle 23 Nordisk Film Biografer i Danmark (find din lokale Nordisk Film Biograf her). Rabatten fremkommer helt automatisk når du booker din billet på nfbio.dk eller i NFBIO app’en. Din ubegrænsede adgang gælder ikke på særlige typer af events (fx OperaBio), og kan ikke kombineres med andre rabatter eller rabatordninger (fx Biografklub Danmark). Rabat til venner/ledsagere: Når du køber din billet online, får du helt automatisk 20 kr. rabat på din 2. billet Eksklusive forpremierer og nyhedsbreve: Du vil løbende modtage nyhedsbreve med filmnyheder, konkurrencer og -inspiration til din næste biograftur samt invitationer til eksklusive forpremierer og events. Kan jeg give mine gratis billetter til andre? Nej. Dine medlemsfordele er personlige og gælder kun for dig. Skal jeg have et billede tilknyttet min BIOPLUS UNLIMITED profil? Ja, du skal være fyldt 15 år og have et gyldigt foto ID på din profil, før du kan bruge dit abonnement. Dit abonnement er personligt, og vi skal kunne verificere din identitet, når du viser din biografbillet i biografen. Er der binding på mit BIOPLUS UNLIMITED abonnement? Ja, der er i alt 4 måneders binding på dit abonnement, som starter fra din købsdato. Herefter kan du til enhver tid opsige dit abonnement. Du skal blot opsige inden din kommende betaling, og så vil denne opkrævningen blive annulleret. Kan jeg bestille billetter med andre UNLIMITED-medlemmer? Ja! Når du bestiller dine billetter online, kan du tilføje andre BIOPLUS UNLIMITED medlemmer, så i får flere gratis billetter i samme bestilling. På den måde kan i sikre, at i kan sidde sammen i salen.
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |

Danmarks største elektronikbutik åbner på Fyn i år

08 May 2024 |

Disney skruer ned for Marvel-udgivelser

08 May 2024 |

Tre millioner streaming-abonnementer deles i Norden

08 May 2024 |