Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonUtomik spilstreaming lander på Hisense TV - FlatpanelsDK

Utomik spilstreaming lander på Hisense TV

27 Nov 2023 | Rasmus Larsen |

Utomik – en streamingtjeneste til spil – udvider sin tilstedeværelse til Vidaa OS, som i Danmark findes i Hisense TV. Her kan du streame spil uden behov for konsol.

Utomik findes allerede til LG webOS og Samsung Tizen, og er en del af bølgen af relativt nye apps, der streamer spil over internettet, på samme måde, som du streamer film fra Netflix.

- "Med VIDAA's support vil vi være i stand til at nå ud til endnu flere gamere gennem vores cloud-platform, hvilket gør spil endnu mere tilgængelige, end de nogensinde har været. Nu behøver du ikke et spilsystem for at spille fantastiske spil – bare en controller, et TV og Utomik," sagde Doki Tops, Utomik CEO og grundlægger.


Utomik

Utomik findes til flere typer enheder. Foto: Utomik

Selskabet oplyser, at Utomik appen inden længe lander i Vidaa OS's app-butik. Fra næste år vil appen være præinstalleret på TV-modeller med Vidaa OS. Vidaa-platformen anvendes i Danmark i TV-modeller fra Hisense. I udlandet benyttes den også i TV-modeller fra Toshiba og over 200 andre – typisk små – mærker. Der er "millioner af aktive enheder", der kører Vidaa, ifølge Hisense.

Koster 63 kr/md. med spilstreaming

Utomik koster 63 kroner om måneden for Cloud-abonnement, der giver brugeren adgang til over 100 spil til streaming på TV-skærme og knap 1500 spil, som kan downloades til en PC. Der er en gratis prøveperiode på 14 dage. Der understøttes kablede og trådløse controllere (Bluetooth). Utomik er tilgængelig i Danmark, Belgien, Canada, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Luxembourg, Monaco, Norge, Polen, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Ungarn, USA og Østrig. Hisense har ikke kommenteret på planer for andre apps til spilstreaming såsom Xbox.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nyt Loewe Stellar har MLA OLED og Samsungs Tizen OS

13 May 2024 |

Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

10 May 2024 |

Disney+ begynder at lave mixed reality Marvel-indhold

10 May 2024 |

Ny 'Ringenes Herre: The Hunt for Gollum' film får premiere i 2026

10 May 2024 |

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |