Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSonos vil angiveligt lancere egen streamingboks & kraftigere soundbar - FlatpanelsDK

Sonos vil angiveligt lancere egen streamingboks & kraftigere soundbar

22 Nov 2023 | Rasmus Larsen |

Sonos har en masse nyheder planlagt til 2024 og fremefter, heriblandt egen streamingboks, ny high-end soundbar, nye subwoofere og andre nye produkter.

Patrick Spence, adm. direktør for Sonos, sagde for nylig, at 2024 "markerer begyndelsen på en flerårig produktcyklus". Avisen Bloomberg hævder nu at kende til planerne.

Ifølge Bloomberg starter det med en ekspansion til markedet for hovedtelefoner med et produkt, der går under kodenavnet "Duke". Det forventes at koste op mod 400 dollars og blive positioneret som konkurrent til Apples AirPods i 2024.

Dernæst vil Sonos lancere egen streamingboks.

- "I slutningen af næste år eller begyndelsen af 2025 planlægger Sonos at gå ind i en anden ny kategori: TV-set-top-bokse og video. Virksomheden arbejder på en enhed – med kodenavnet "Pinewood" – der kan streame video på TV-skærme og fungere som en central hub for en kundes andre Sonos-enheder. Produktet vil fungere på samme måde som eksisterende set-top-bokse og tilbyder eget operativsystem – baseret på Android – og en brugergrænseflade, der kan vise forskellige apps," skriver Mark Gurman, Bloomberg.


Dolby Vision og Atmos

Artiklen nævner, at boksen vil understøtte Dolby Atmos-lyd og Dolby Vision HDR. Boksen vil kunne skabe surroundlyd ved hjælp af Sonos' højttalere. Den forventes at koste 150-200 dollars, hvilket er dyrere end Apple TV 4K. Det er ikke første gang, at vi hører om Sonos' planer for en TV-enhed. I 2022 berettede Protocol, at Sonos arbejder på et 'Home Theatre OS'-projekt. Sonos overvejer åbenbart også at lancere egen videostreamingtjeneste.

En high-end soundbar

Næste år planlægger Sony efter sigende lancering af en ny soundbar, der går under kodenavnet "Lasso". Det er uklart, om den skal afløse eller supplere Sonos Arc. - "Og en soundbar med kodenavnet "Lasso" kommer senere i 2024 med bedre bas og forbedret lydkvalitet i forhold til den eksisterende Arc-model. Virksomheden planlægger at opkræve omkring 1.200 dollars for den, en stigning fra prisskiltet på 900 dollars på den aktuelle high-end version. Soundbarens nye teknologi er baseret på Sonos' opkøb i 2022 af Mayht Holding BV, der udviklede avancerede højttalerkomponenter."

Sonos Arc

Sonos' nuværende high-end soundbar, Arc

Meget mere på vej

Derudover har Sonos angiveligt planer om en "Lotus" subwoofer designet til at synkronisere med TV-enheden, en anden-generations Roam-højttaler ("Sidecar"), en dyrere version af Era 100-højttaleren med Ethernet, en high-end forstærker ("Premier"), nye 8-tommer loftshøjttalere, et opgraderet stemmestyringssystem, en opgraderet app og muligvis en endnu kraftigere subwoofer på et senere tidspunkt. Læs også: Sonos ønsker at eliminere HDMI-kablet til deres soundbarer Ikke alle disse produkter bliver klar til 2024 eller sågar 2025, men det lader til, at Sonos går ind i en travl periode, hvor de agter at spille med på flere nye markeder. - Kilde: Bloomberg

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nyt Loewe Stellar har MLA OLED og Samsungs Tizen OS

13 May 2024 |

Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

10 May 2024 |

Disney+ begynder at lave mixed reality Marvel-indhold

10 May 2024 |

Ny 'Ringenes Herre: The Hunt for Gollum' film får premiere i 2026

10 May 2024 |

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |