Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason3D-film dukker op i Apples filmbutik - FlatpanelsDK

3D-film dukker op i Apples filmbutik

08 Nov 2023 | Rasmus Larsen |

I hvad der ligner en optakt til lanceringen af Vision Pro, tilbyder Apples filmbutik nu en række film i 3D-format, heriblandt Jurassic World Dominion og Pacific Rim Uprising.

Da Vision Pro headsettet blev præsenteret i juni, bekræftede Apple, at det vil understøtte film i både 2D, 3D og 'Immersive' format via en dedikeret hjemmebiograf-tilstand.

En af de film, der blev demonstreret i 3D under præsentationen, var Avatar: The Way of Water. Filmen er tilgængelig i Apple TV appen (iTunes) og Disney+, så for at åbne for 3D-afspilning i Apple Vision Pro, skal den ene eller begge apps opdateres med 3D-support.


De første 3D-film

Flatpanels har i denne uge opdaget, at den redesignede Apple TV app i tvOS 17.2 betaen tilføjer understøttelse af netop 3D-film. Appen indeholder også allerede en håndfuld film, der er markeret med et 3D-logo, som ligner et headset. Disse film fremgår af den amerikanske iTunes-butik i Apple TV appen.

Jurassic World Dominion 3D

Jurassic World Dominion fremgår med 3D-ikon. Foto: Flatpanels

De første film i 3D dækker bl.a. over Jurassic World Dominion, Pacific Rim Uprising, Trolls, Minions: The Rise of Gru og Everest. En fuld liste over de titler, som vi har spottet i appen, findes nederst. De to Avatar-film fremgår stadig ikke med 3D. På nuværende tidspunkt har Flatpanels ikke mulighed for at afspille 3D-film, idet vi ikke har adgang til udviklerkittet af Vision Pro. Det står derfor ikke klart, hvilken opløsning og billedfrekvens disse 3D-film afspilles i. Kilder i branchen har tidligere hævdet, at Apple desuden klargør lancering af TV+ serier i eget nye 'Immersive Video' 3D-format. En af de første titler, der ifølge rygtet optages i formatet, er Monarch: Legacy of Monsters – den nye Godzilla-serie.

3D-film på Apple TV 4K?

Et af de interessante spørgsmål, der opstår, er, om selskabet har planer om at genoplive 3D-film på andre platforme end Vision Pro, eksempelvis Apple TV 4K. Nye TV-skærme understøtter ikke længere 3D, efter Samsung og Philips var de første toneangivende TV-producenter til at erklære formatet dødt i 2016. Alle andre TV-producenter fulgte i deres fodspor senere i 2016 og 2017. Hvis en teknologigigant som Apple fuldt ud omfavner 3D, kan det dog potentielt genoplive interessen i formatet. Der sælges stadig projektorer med 3D-support. Læs også: Apple Vision Pro har hjemmebio-app og genopliver 3D-film Apple Vision Pro lanceres i starten af 2024. Til at starte med kun i USA.

3D-film i Apple TV appen (USA)

47 Ronin Cirque Du Soleil: Worlds Away Everest Hansel and Gretel Witch Hunters Jurassic World Dominion Kung Fu Panda 3 Mortal Engines Pacific Rim Uprising Sanctum Shrek Skyscraper Tad the Lost Explorer and the Secret of King Midas The Boss Baby: Family Business The Little Princess The Nut Job 2: Nutty by Nature The Secret Life of Pets 2 Trolls Trolls World Tour Warcraft
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

10 May 2024 |

Disney+ begynder at lave mixed reality Marvel-indhold

10 May 2024 |

Ny 'Ringenes Herre: The Hunt for Gollum' film får premiere i 2026

10 May 2024 |

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |