Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple TV+ og Apple Arcade stiger i pris i Danmark - opdateret - FlatpanelsDK

Apple TV+ og Apple Arcade stiger i pris i Danmark - opdateret

25 Oct 2023 | Rasmus Larsen |

Apple TV+ stiger igen i pris til 79 kr/md. mens Apple Arcade for første gang stiger i pris til 59 kr/md. Det gør samtidig Apple One pakkeløsningen dyrere.

De nye priser fremgår af Apples hjemmeside, men selskabet har endnu ikke orienteret kunderne, så det vides ikke, hvornår eksisterende kunder stiger i pris. I første omgang gælder det kun for nye kunder.

Apple har heller ikke kommenteret på årsagen.

Opdateret: Apple siger følgende: 
- "The subscription prices for Apple TV+, Apple Arcade, Apple News+, and Apple One will increase in the US and select international markets beginning today. Existing subscribers will see these price increases 30 days later, on their next renewal date."


Prisstigningerne

Streamingtjenesten Apple TV+ stiger i pris fra 59 til 79 kr/md. Den steg senest i oktober 2022. Apple TV+ er stadig billigere end de fleste andre store streamingtjenester i Danmark, men kan ikke længere matche Amazon Prime Video på prisniveau. Spiltjenesten Apple Arcade stiger for første gang i pris fra lanceringsprisen på 39 kr/md. til 59 kr/md. Et udvalg af spil i Arcade er tilgængelige på tværs af Apples platforme inkl. Apple TV. De dyrere tjenester øger samtidig prisen på Apple One, der er selskabets pakkeløsning. Her er de gamle og nye priser i Danmark:

Apple TV+, Arcade og One priser

Apple TV+ Månedligt: Fra 59 kr/md. til 79 kr/md. Årligt: Fra 599 kr/år. til 799 kr/år. Apple Arcade Enkeltperson: Fra 39 kr/md. til 59 kr/md. Apple One Enkeltperson: Fra 159 kr/md. til 179 kr/md. Familie: Fra 219 kr/md. til 239 kr/md.
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |

Danmarks største elektronikbutik åbner på Fyn i år

08 May 2024 |

Disney skruer ned for Marvel-udgivelser

08 May 2024 |

Tre millioner streaming-abonnementer deles i Norden

08 May 2024 |