Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBang & Olufsen lancerer 97" OLED TV - FlatpanelsDK

Bang & Olufsen lancerer 97" OLED TV

12 May 2023 | Rasmus Larsen |

Bang & Olufsen udvider sin Beovision Harmony-serie af OLED TV med den største skærm til dato. Det nye 97-tommer TV har 4K-opløsning og et kraftfuldt højttalersystem.

I 2021 markerede danske Bang & Olufsen sig som første TV-producent, der helt udfasede LCD til fordel for OLED-teknologi. Der sælges tre modelserier kaldet Beovision Harmony, Eclipse og Contour.

B&O udvider nu Beovision Harmony-serien med et 97-tommer OLED TV med 4K-opløsning, selvom 88-tommer udgaven har 8K-opløsning. Det hænger sammen med, at LG Display kun producerer panelet i 97-tommer med 4K-opløsning.


LG indeni

Bang & Olufsens TV-skærme er rent faktisk LG OLED TV (G-serien) med modificeret software, som monteres oven på et meget kraftfuldt B&O-højttalersystem, der folder sig ud som en sommerfugl, der åbner sine vinger, når man tænder det. Det betyder, at B&O TV understøtter alle de samme funktioner som LGs G-serie, inkl. Dolby Vision, HDMI 2.1, VRR og webOS til apps som DRTV, Disney+ og Netflix.
BeoVision Harmony (ikke 97-tommer) foldes ud efter kort præsentation af designer Torsten Valeur. Video: Flatpanels

Kraftfuldt højttalersystem

Det indbyggede 3-kanals højttalersystem leverer samlet 450W fra en 1-tommers diskanthøjttaler, to 2,5-tommers fuldtone-drivere, en 4-tommers mellemtone og to 4-tommers bashøjttalere. Der er et integreret 7.1-kanals surround sound-modul, hvilket muliggør tilslutning af 8 kablede Beosound-højttalere og yderligere 8 trådløse WiSA-kompatible Beosound-højttalere.

Beovision Harmony 97

Bang & Olufsens Beovision Harmony 97. Foto: B&O

97-tommeren findes i sort antracit, naturlig aluminium og guldfarvet finish med et frontcover i lyst egetræ. Det er et elegant bæst skabt til købere af luksusprodukter og det har et matchende, heftigt prisskilt på 59.000 Euro, altså omtrent 400.000 kroner. Levering starter i næste uge. LGs 97-tommer G2 koster til sammenligning knap 200.000 kroner.

B&O Beovision Harmony – specifikationer

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Ny 'Godzilla x Kong' med tidlig hjemmepremiere – senere på Max

17 May 2024 |

LG Display præsenterer 10.000 nits micro-OLED

17 May 2024 |

TCL fremviser 1000Hz LCD, 14" QD-EL (NanoLED), 16" 8K LCD mm.

17 May 2024 |

Disney+ har nu DTS:X lyd men kun få enheder understøttes

16 May 2024 |

Du kan nu spille Nintendo, PS1, Sega, C64 & flere spil på Apple TV

16 May 2024 |

Gode råd til at nedbringe opsvumlet streamingbudget

15 May 2024 |