Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAntenneforeninger: Høje priser rykker flere seere til små tv-pakker - FlatpanelsDK

Antenneforeninger: Høje priser rykker flere seere til små tv-pakker

27 Feb 2023 | Rasmus Larsen |

Store, kontinuerlige prisstigninger på tv-pakker med sport vil forstærke en allerede aktuel tendens, hvor flere danske kunder vælger en mindre tv-pakke.

Det mener FDA (Forenede Danske Antenneanlæg), som repræsenterer 125 antenneforeninger i Danmark med en total på ca. 500.000 tv-seere.

- "Der er næppe nogen fare for, at tv-pakkerne forsvinder. Men udviklingen vil givetvis gå i retning af, at der bliver solgt flere mindre pakker. Måske vælger medlemmerne kun den lille pakke fremover og så køber tjenester ved siden af. Det betyder i givet fald, at der bliver færre til at betale for de store pakker, og det bliver de jo kun dyrere af," siger Per Theisen, landsformand for FDA, til Finans.dk.

Udtalelsen kommer som reaktion på den enorme prisstigning, som Norlys og Stofa har meldt ud. Hos Stofa stiger Mellem og Stor tv-pakke med hhv. 60 og 150 kr/md. fra den 1. april, mens den store pakke hos Norlys (tidl. Boxer) stiger med 100 kr/md.

- "For de største tv-pakker er der tale om store prisstigninger, men det afspejler den fortsatte eksplosion i priserne på sportsrettigheder," sagde Sune Nabe Frederiksen, direktør i Norlys Digital som ejer Stofa, tidligere på måneden.

Norlys og Stofa havde forinden fastholdt priserne i et par år, mens YouSee og andre tv-distributører løbende havde hævet dem.

Alternativet til den klassiske tv-pakke er streamingtjenester, men her er priserne også begyndt at stige mærkbart.

- Kilde: Finans.dk

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Ny 'Godzilla x Kong' med tidlig hjemmepremiere – senere på Max

17 May 2024 |

LG Display præsenterer 10.000 nits micro-OLED

17 May 2024 |

TCL fremviser 1000Hz LCD, 14" QD-EL (NanoLED), 16" 8K LCD mm.

17 May 2024 |

Disney+ har nu DTS:X lyd men kun få enheder understøttes

16 May 2024 |

Du kan nu spille Nintendo, PS1, Sega, C64 & flere spil på Apple TV

16 May 2024 |

Gode råd til at nedbringe opsvumlet streamingbudget

15 May 2024 |