Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy Nokia 8010 streamingboks med opgraderet hardware & Android 11 - FlatpanelsDK

Ny Nokia 8010 streamingboks med opgraderet hardware & Android 11

09 Nov 2022 | Rasmus Larsen |

Nokia Streaming Box 8010 afløser 8000-modellen, som blev lanceret i 2020. Den nye streamingboks har opgraderet chip med mere RAM, mere lagerplads og Android TV 11.

Boksen er produceret af Streamview, som har licenseret Nokia-mærket, og er et alternativ til andre Android-baserede streamingafspillere såsom Chromecast med Google TV og Nvidia Shield.

Selskabet hævder, at den ekstra processor kraft er ideel til spil, men vi har vores tvivl, ikke mindst fordi spil ikke har vundet indpas på Android TV-platformen. Omvendt har man adgang til spilstreamingtjenester som Nvidia GeForce Now.

- "Den seneste version, Nokia Streaming Box 8010, leveres med et forbedret chipsæt, ideelt til spilsessioner. Med tre integrerede USB-porte, én mere end i den tidligere model, er det en leg at forbinde to spilcontrollere. Brugerne vil også være glade for den højere hukommelseskapacitet, som beløber sig til i alt 4 GB LPDDR4 RAM og 32 GB eMMC Flash," lyder det fra Streamview.


Nokia Streaming Box 8010

Android TV giver adgang til over 7000 apps heriblandt Amazon Prime Video, Apple TV, Disney+, DRTV, Netflix og TV 2 Play. Nogle af de internationale tjenester har betalt Streamview for at få deres logo på sponsorerede knapper på fjernbetjeningen. Derudover har boksen indbygget Chromecast og Google Assistant. Streamview specificerer ikke niveauet af HDR-support, men forgængeren klarede HDR10. Der understøttes 4K og Dolby Atmos-lyd. Flere specifikationer kan findes nedenfor. Nokia Streaming Box 8010 lander i Europa senere på måneden og kan købes på streamview.com og i udvalgte butikker til 129 Euro. Den danske pris oplyses ikke.

Nokia Streaming Box 8010 – specifikationer

Audio & video Display resolution: 4K Ultra HD Video resolution: 4Kx2K@60fps, 1080p, 1080i, 720p, 576p, 576i, 480p, 480i Audio decoding: Dolby Digital Plus, Dolby Atmos, DTS System & Memory Operating system: AndroidTM 11 Chipset: Amlogic S905X4-K CPU: Quad-Core Cortex-A55 GPU: ARM Mali-G31 MP2 SDRAM: DDR4: 4 GB Flash: eMMC: 32 GB Ports HDMI USB-A 2.0 USB-A 3.0 (5 V, max. 900mA) USB-C (5 V, max. 1 A) Digital audio (optical) AV (3.5 mm) Ethernet LAN DC IN (12 V, 1 A) Wireless connectivity 802.11 b/g/n/a/ac/ax 2.4 GHz/5 GHz 2T2R (WiFi6) Bluetooth: 5.0
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i juni

02 Jun 2024 |

Test: Canvas

31 May 2024 |

Mere 4K-indhold efter Max-relanceringen

31 May 2024 |

Reklamer: "Man skal aldrig sige aldrig med Netflix"

31 May 2024 |

Allente får TV 2 Play i flex-pakkerne

31 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i juni

31 May 2024 |