Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOptakt til IFA 2022: LG klar med 97" OLED, B&O og Sennheiser soundbarer? - FlatpanelsDK

Optakt til IFA 2022: LG klar med 97" OLED, B&O og Sennheiser soundbarer?

29 Aug 2022 | Rasmus Larsen |

På dette års IFA-messe i Berlin lancerer LG sit hidtil største OLED TV, sin første 240Hz OLED-monitor og en overraskelse. B&O og Sennheiser forventes at lancere nye soundbarer.

Europas største tech-show, IFA, er tilbage efter to års pause pga. corona. Messen er åben for alle (mod betaling) den 2-6. september, så hvis du er i nærheden af ​​Berlin kan du opleve de nyeste teknologiprodukter fra mærker såsom LG, Philips, Samsung og TCL.

Flatpanels rejser til Berlin og får eksklusiv adgang til at se og prøve mange af de nye produkter, så følg med på siden i denne uge og weekenden. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, RSS-feed, twitter eller Facebook. Se også IFA 2022 sektionen.

Så hvad kan vi forvente på IFA 2022?


LG 97 G2 OLED

LG vil lancere det første 97-tommer OLED TV på IFA. Foto: LG

OLED og miniLED LCD

LG har sagt, at verdens første 97-tommer 4K OLED TV (model 97G2) lanceres på IFA. Det samme gælder den første 240Hz OLED-monitor. Vi hører, at LG desuden planlægger at afsløre endnu et nyt OLED-produkt på IFA – følg med på Flatpanels. IFA er et stort show for Philips og vi forventer, at de officielt lancerer nye premium 9-serie OLED TV med seneste generation af Ambilight og B&W højttalere – måske har Philips sågar et par overraskelser med. TCL fremviser sine nyeste TV- og lydprodukter, med fokus på miniLED LCD. Selskabet har allerede lanceret flere af 2022-modellerne, men typisk er der også prototyper at se på messen. IFA markerer sandsynligvis den officielle lancering af TCLs første 98-tommer TV.

B&O Sound Bar

B&O's officielle invitation til præsentationen i Berlin

Nye premium soundbarer

Sennheiser lancerer en ny premium Ambeo soundbar og Bang & Olufsen har planlagt produktlancering på 'The Sound Bar' – gad vide hvad det handler om. Ingen af ​​disse to præsentationer er dog åbne for offentligheden idet de ikke foregår på IFA-området. Samsung og Panasonic er til stede og vi mødes med dem for at opleve og diskutere seneste udvikling, men indtil videre ved vi ikke, hvad vi skal forvente. Sony deltager ikke på IFA i år. Selskaber som LG Display, Roku, Toshiba og Xperi (DTS, IMAX) udstiller ligeledes på IFA, så vi ser frem til flere nyheder og forhåbentlig nogle overraskelser.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Ny 'Godzilla x Kong' med tidlig hjemmepremiere – senere på Max

17 May 2024 |

LG Display præsenterer 10.000 nits micro-OLED

17 May 2024 |

TCL fremviser 1000Hz LCD, 14" QD-EL (NanoLED), 16" 8K LCD mm.

17 May 2024 |

Disney+ har nu DTS:X lyd men kun få enheder understøttes

16 May 2024 |

Du kan nu spille Nintendo, PS1, Sega, C64 & flere spil på Apple TV

16 May 2024 |

Gode råd til at nedbringe opsvumlet streamingbudget

15 May 2024 |