Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNye Warner-film lander ikke længere på HBO Max efter 45 dage - FlatpanelsDK

Nye Warner-film lander ikke længere på HBO Max efter 45 dage

08 Aug 2022 | Rasmus Larsen |

Warner-filmen Elvis er ikke landet på HBO Max 45 dage efter biografpremieren og mediet Decider beretter, at aftalen ikke længere er gældende efter Discovery har taget over.

Da HBO Max i oktober 2021 kom til Norden, reducerede Warner Bros samtidig biografers eksklusivitet til 45 dage. Det betød i praksis, at nye film såsom Dune og The Batman 45 dage efter biografpremieren kom i HBO Max abonnement samt leje/køb via PVOD (premium VOD).

Tiltaget holdt ikke mange måneder. Elvis, som havde biografpremiere den 23. juni 2022, er dukket op som PVOD-udgivelse online, men er ikke at finde på HBO Max.


Elvis PVOD

Elvis er efter 45 dage udgivet som PVOD, men er ikke at finde på HBO Max i Danmark

Ny ledelse, ny stratei

Ændringen sker efter Discovery har taget taktstokken i Warner Bros. Discovery – fusionen af de to selskaber. - "Vi vil fuldt ud omfavne biografer," sagde David Zaslav, den nye topchef for selskabet, i sidste uge. "Vi har et andet syn på visdommen i at udgive film direkte til streaming, og vi har taget nogle aggressive skridt for at rette op på den tidligere strategi." Mediet Deciders kilder fortæller, at Warner Bros fremover vil sætte eksklusivperioden individuelt afhængigt af hvilken film, der er tale om. I praksis betyder det længere eksklusivperioder. Flatpanels har ikke modtaget svar fra HBO Max i Danmark mandag morgen, men opdaterer artiklen, hvis vi hører noget. Opdateret: - "Vi eksperimenterer fortsat med, hvornår vi tilbyder Warner Bros.-film på HBO Max, og balancerer behovet for at give filmene maksimal eksponering i biografen. Fremadrettet vil vi i stedet for en 45-dages regel være mere fleksible og bekræfte streamingpremieredatoen for vores biograftitler cirka syv dage før de kommer til HBO Max," siger Tom Nielsen, pressechef for HBO Max EMEA, til Flatpanels.

Vækstmål nedjusteret

Den tidligere strategi med 45 dages ventetid blev internt kaldt 'Project Popcorn' og søsat af tidligere adm. direktør Jason Kilar. Strategien var medvirkende til at give HBO Max et rygstød med 11 mio. ekstra abonnenter alene i 2021. Læs også: Opgørelse: Biograf-eksklusivitet er skrumpet men danske film holdes i jerngreb HBO Max og Discovery+ smelter sammen i Europa i 2024. Den nye ledelse nedjusterede i sidste uge 2025-vækstmålet for HBO Max fra 120-150 mio. til 130 mio. abonnenter for den nye kombinerede streamingtjeneste. Til sammenligning har Netflix 220 mio. i dag. - Kilde: Decider

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Test: Canvas

31 May 2024 |

Mere 4K-indhold efter Max-relanceringen

31 May 2024 |

Reklamer: "Man skal aldrig sige aldrig med Netflix"

31 May 2024 |

Allente får TV 2 Play i flex-pakkerne

31 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i juni

31 May 2024 |

Godt tidspunkt at spare penge på køb af TV-skærm

30 May 2024 |