Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPluto TV bydes velkommen – af reklamebranchen - FlatpanelsDK

Pluto TV bydes velkommen – af reklamebranchen

01 Apr 2022 | Per Fanefjord Laursen |

Reklamebranchen mangler seere og klapper i hænderne, hvis flere streamingtjenester vil afprøve delvis reklamefinansierede løsninger.

Det er muligt at super-streamere rynker på næsen over udsigten til reklamespots, men streamet tv med plads til enkelte reklamer vækker stor interesse på annoncemarkedet. 

Jakob Olsen
Jakob Olsen, Head of Broadcast, Mediabrands
Danske mediebrugere får fra den 18. maj adgang til Pluto TV, der er ejet af Paramount. Streamingtjenesten er 100 pct. reklamefinansieret, og brugerne behøver ikke at registrere sig.  - "Hvis Pluto TV for alvor kan tiltrække seere, er det interessant for annoncemarkedet," siger Head of Broadcast Jakob Olsen, Mediabrands, til Flatpanels, med forbehold for at programudbuddet er ukendt og seerinteresse uklar. - "Den kommercielle tv-sening blandt 20-50 årige er i år faldet med 35%. Annoncørerne mangler adgang til seere under 50 år, og ny annonceplads på streamingtjenester hilser vi velkommen. Det kunne – til eksempel – være på Pluto TV med prerolls reklamespots, før man kan se en kanal," siger Jakob Olsen.

Streaming med reklame spreder sig

Ovenstående overvejelser er allerede en trend. Den hedder Free Ad-supported Streaming TV (FAST). Pluto TV lover fra maj danske brugere adgang til over 70 kanaler med primært amerikansk og britisk fiktions- og reality-tv, tilsat indhold fra NENTs (TV3/Viaplay) portefølje. Viaplay har siden 2016 haft søstersitet Viafree, der er annoncefinansieret og gratis at tilgå. Læs også: Ekspert tvivler på reklame-finansieret Pluto TV Der findes desuden delvist reklamefinansieret streaming. TV 2 Play tilbyder i dag pakker med og uden reklamer, mens Disney+ har bebudet, at man lancerer en billigere pakke med reklamer internationalt i 2023. Modellen er udbredt i USA, hvor også HBO Max og Paramount+ tilbyder rabat med reklamer. For få dage siden annoncerede Discovery+, at man introducerer et billigere abonnement med reklamer. En underholdningspakke, hvor besparelsen med reklamer er 30 kr./md. Det oplyses ikke, hvorledes reklamerne er placeret på tjenesten. Netflix har indtil videre afvist konceptet.

Pluto TV

Pluto TV vil tilbyde gratis adgang til tv-kanaler og arkivindhold med reklamer. Det danske indhold kendes endnu ikke. Foto: Pluto TV

Bureau: Pluto TV bliver et hit

Hos mediabureauet Havas klapper man i hænderne, hvis flere streamingtjenester afprøver delvis reklamefinansierede løsninger. - "Realiteten er, at virksomheder skal annoncere og nå forbrugere under 60 år, men de forbrugere tilbringer nu rigtig meget tid på streamingtjenester, væk fra traditionelt tv," siger COO Søren Bronée, Havas, der spår at Pluto TV får succes. Hos Havas forestiller man sig, at annoncering på streamingtjenester især bliver som korte prerolls, display-annoncering og diskrete sponsormodeller. - "Det haster med nye reklamefinansierede løsninger. Seerne forsvinder fra flow tv i et højt tempo, og det betyder, at udbuddet af reklame på flow tv falder tilsvarende hurtigt. Der er en stigende umættet efterspørgsel på reklamer, som udløser voldsomme prisstigninger og inflationen," mener Havas’ Søren Bronée.   Læs også: Nu reagerer YouSee på Pluto TVs entré i Danmark Mediabrands’ Jakob Olesen oplyser, at den kommercielle tv-sening i år til dato er faldet med 8% blandt alle seere, hvilket dækker over, at folk på 60 år og derover ser masser af flow-tv, som de altid har gjort.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i juni

02 Jun 2024 |

Test: Canvas

31 May 2024 |

Mere 4K-indhold efter Max-relanceringen

31 May 2024 |

Reklamer: "Man skal aldrig sige aldrig med Netflix"

31 May 2024 |

Allente får TV 2 Play i flex-pakkerne

31 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i juni

31 May 2024 |