Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonImperial bliver Europas første 'THX Ultimate' biograf - FlatpanelsDK

Imperial bliver Europas første 'THX Ultimate' biograf

26 Mar 2021 | Rasmus Larsen |

Midt i al elendigheden for biograferne har Nordisk Film opgraderet den ikoniske biograf Imperial i Købenavn. Det bliver Europas første 'THX Ultimate Cinema'.

Markerer 60-års jubilæum

Biografgængere i København kan fremover opleve dual-laserprojektion i 4K-opløsning med højere lysstyrke, RealD Ultimate lærred, Dolby Atmos-lyd og tilpasset filmformat, når de besøger Imperial, som under coronavirus er blevet opgraderet. Nordisk Film har fundet sammen med THX og Cinionic for at gøre Imperial til Europas første 'THX Ultimate Cinema', der er en videreudvikling af THX Cinema. Der er omtrent 350 såkaldte CGS-sale på verdensplan. - "Vi er meget stolte af at præsentere Europas første THX Ultimate Cinema i Nordisk Films flagskib Imperial. Det vil give de danske biografgængere det skarpeste og mest dynamiske billede og lyd, de nogensinde har oplevet, når de igen kan se film på Imperials gigantiske lærred," siger Casper Bonavent, direktør for Nordisk Film Biografer Danmark. "Imperial runder 60 år i år og er Danmarks førende gallabiograf. Så det er helt på sin plads at fejre denne milepæl i dansk biografhistorie med en opgradering af Nordens største biograf til den ultimative biografoplevelse. Opgraderingen til THX Ultimate Cinema viser vores stærke tro på biografmediet og vores ambitioner om altid at give vores gæster den allerbedste biografoplevelse."

Imperial THX Ultimate

Imperial i København er blevet opgraderet

Danskerne må dog vente lidt endnu før de kan sætte sig til rette foran det 136 kvadratmeter store lærred i de næsten tusind sæder i Imperial. Danske biografer må tidligst åbne den 6. maj og gæsterne skal fremvise coronapas. Det oplyses ikke, om billetpriserne vil ændre sig som følge af opgraderingen. Læs også: HDR i biografen kan kræve opgør med traditioner Der findes foruden THX Ultimate Cinema andre premium-biografkoncepter, herunder Dolby Cinema, som kombinerer Dolby Vision HDR med Dolby Atmos-lyd. Danmark har stadig den første Dolby Cinema-sal til gode. - "I mere end 35 år har THX sat standarden for det lyd- og billedmæssige niveau i underholdningsøjemed," siger Min Liang-Tan, CEO, THX Ltd. "Lanceringen af den første THX Ultimate Cinema i Europa er et eksempel på vores ambition om at forbedre filmoplevelsen. Vi er stolte over samarbejdet med Cinionic og Nordisk Film Biografer om at præsentere dette koncept for det danske publikum, som nu kan opleve filmene, som de er tænkt fra filmskabernes side."

THX Ultimate Cinema powered by CGS er:

- Dual 4K-Laser Projection System: Banebrydende, state-of-the-art Cinionic dual-laser projektorer fra Barco leverer billeder i 4K-opløsning med øget lysstyrke, kontrast, klarhed i billede og strålende farver. - Immersive Audio: Fuldt optimeret immersive sound speaker-systemer, som er designet til at forstærke lydeffekten gennem højtalere på samtlige flader i biografsalen, som derved indhyller publikum i filmens lyd. - Akustiske forbedringer: Arkitektoniske og akustiske specifikationer er efterlevet for at sikre, at biografsalen gengiver lyden præcist og klart. - Eksklusivt formateret indhold: Film bliver formateret for at berige filmoplevelsen på CGS-lærredet.
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i juni

02 Jun 2024 |

Test: Canvas

31 May 2024 |

Mere 4K-indhold efter Max-relanceringen

31 May 2024 |

Reklamer: "Man skal aldrig sige aldrig med Netflix"

31 May 2024 |

Allente får TV 2 Play i flex-pakkerne

31 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i juni

31 May 2024 |