Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'Bootloop' problem i Samsungs Blu-ray-afspillere breder sig - FlatpanelsDK

'Bootloop' problem i Samsungs Blu-ray-afspillere breder sig

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |

Sagen om Samsung Blu-ray-afspillere, som pludseligt er stoppet med at fungere, er mere omfangsrig end først antaget. Ejere af afspillere fra 2011-2014 melder sig nu i koret (opdateret: også 2010). Problemet kan sprede sig til bl.a. Smart TV.

Afspillere gået i bootloop

For knap to uger siden ophørte Samsung Blu-ray-afspillere verden over med at fungere på samme tid. Afspillerne er gået i 'bootloop', hvor de ved opstart genstarter i en uendelighed. Til at starte med var der udelukkende meldinger om Blu-ray-afspillere og hjemmebiograf-systemer fra 2015-generationen (J-generationen), men der er sidenhen tikket meldinger ind om samme problem på afspillere fra 2014 (H-generation), 2013 (F-generation), 2012 (E-generation) og 2011 (D-generation). Opdateret 2.6.2020: Også 2010 (P-generation). Der er ikke meldinger problemer på nyere UHD Blu-ray-afspillere fra Samsung. En opdateret liste er udarbejdet af twitter-brugeren Jayson Kennedy på baggrund af meldinger fra bl.a. forumtråden på Samsung Community, som nu er vokset til over 250 sider.

Kan sprede sig til Smart TV

Det er endnu ikke blevet bekræftet, hvad årsagen til problemet er, men en sandsynlig forklaring er SSL-certifikater. Det er en sikkerhedsforanstaltning i produkter, der forbinder til internettet via en sikker forbindelse. SSL-certifikater har en udløbsdato. SSL-certifikater findes også i andre typer produkter, som forbinder til internettet, heriblandt Smart TV. Certifikater kan opdateres eller udskiftes, men det kræver at producenten opdaterer sine produkter i adskillige år. Kun få producenter opdaterer Smart TV efter salg. Der er meldinger fra ejere i USA og Storbritannien om, at Samsung uden beregning tager deres afspiller ind til reparation, mens ejere i andre lande ikke tilbydes hjælp.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Ny 'Godzilla x Kong' med tidlig hjemmepremiere – senere på Max

17 May 2024 |

LG Display præsenterer 10.000 nits micro-OLED

17 May 2024 |

TCL fremviser 1000Hz LCD, 14" QD-EL (NanoLED), 16" 8K LCD mm.

17 May 2024 |

Disney+ har nu DTS:X lyd men kun få enheder understøttes

16 May 2024 |

Du kan nu spille Nintendo, PS1, Sega, C64 & flere spil på Apple TV

16 May 2024 |

Gode råd til at nedbringe opsvumlet streamingbudget

15 May 2024 |