Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonB&O og Xbox vil skabe 'Designed for Xbox' high-end lyd - FlatpanelsDK

B&O og Xbox vil skabe 'Designed for Xbox' high-end lyd

09 Jun 2020 | Rasmus Larsen |

Bang & Olufsen og Microsoft Xbox har annonceret et samarbejde, som skal føre til "en ny premium-klasse af gaming-lyd" til den kommende Xbox Series X konsol.

B&O, designet til Xbox

I en pressemeddelelse oplyser selskaberne, at formålet med samarbejdet er at skabe high-end lyd til Xbox Series X under 'Designed for Xbox' programmet. B&O-enhederne vil også virke med andre producenters produkter, men vil have særlig Xbox-integration. Selskaberne er endnu ikke klar til at tale om produkter eller konkrete detaljer, men samarbejdet markerer Bang & Olufsens indtræden i gaming-industrien. - "Med vores indtræden i gaming-industrien, ønsker vi at gøre, hvad vi gør bedst: at levere fremragende lydoplevelser pakket ind i lækkert design og solidt håndværk. Vi ser et stort kommercielt potentiale inden for gaming, og med Xbox mener vi, at vi har fundet den ideelle partner til at realisere det potentiale," sagde Christoffer Poulsen, Head of Product Management, Bang & Olufsen.

Xbox Series X

Xbox Series X lanceres senere på året

Hovedtelefoner virker som en sandsynlig kandidat (antydes også af Matt Kesselring), men samarbejdet kan også dække over WiSA-baserede produkter. WiSA er en trådløs lydprotokol, som Bang & Olufsen har bidraget til og var lanceringspartner på. Microsoft Xbox blev WiSA-medlem i 2017 og Xbox One-konsollerne er allerede 'WiSA Ready', hvilket indebærer, at man kan anvende WiSA-delen ved at tilslutte transmitter-dongle via USB. - "Vi er spændte på lanceringen af Xbox Series X senere på året og introduktionen af næste generation af spil. Mens vi marcherer mod lanceringen er vi glade for at samarbejde med Bang & Olufsen om at bringe en ny premium-klasse af gaming-lyd til markedet, som rejser med dig overalt, hvor du elsker at spille Xbox, til Xbox og Bang & Olufsen-fans rundt om i verden," sagde Matt Kesselring, Head of Hardware Partnerships, Xbox.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i juni

02 Jun 2024 |

Test: Canvas

31 May 2024 |

Mere 4K-indhold efter Max-relanceringen

31 May 2024 |

Reklamer: "Man skal aldrig sige aldrig med Netflix"

31 May 2024 |

Allente får TV 2 Play i flex-pakkerne

31 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i juni

31 May 2024 |