Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPS4 runder 100 mio. milepæl, spildownload overhaler skiver - FlatpanelsDK

PS4 runder 100 mio. milepæl, spildownload overhaler skiver

31 Jul 2019 | Rasmus Larsen |

Sony har officielt solgt 100 millioner PlayStation 4 konsoller siden lancering, hvilket gør PS4 til den hurtigst sælgende hjemmekonsol op til denne milepæl (via IGN). Salg af spil via download har samtidig overhalet fysiske skiver.

100 mio. PS4 konsoller

PlayStation 4 rundede milepælen på 100 millioner solgte enheder ved udgangen af andet kvartal 2019. Det bekræfter selskabet i sin kvartalsrapport. Det gør samtidig PlayStation 4 til den "hurtigste hjemmekonsol til at nå 100 mio. enheder", ifølge Daniel Ahmad, analytiker hos Niko Partners. Salget af PS4 har rundet 100 millioner en smule hurtigere end salget af både PlayStation 2 og Nintendo Wii. Det har taget lidt under 6 år. Sonys PlayStation har i denne konsolgeneration været langt mere populær end Microsofts Xbox One. Salget af Xbox One ligger ifølge estimater på omkring 40-45 millioner enheder siden lanceringen. Microsoft stoppede med at offentliggøre salgstal for Xbox One kort tid efter lanceringen af begge konsoller.

Spildownload overhaler skiver

Sony bemærker ydermere, at salget af PS4-spil via download for første gang har overhalet salg af spil på skiver. I seneste kvartal repræsenterede spildownload 53% af salget. Selskabet er ved at forberede lancering af næste generations spilkonsol. "PlayStation 5" vil byde på blandt andet 8K-grafik, 4K ved 120 billeder per sekund, 3D-lyd, ray-tracing og bagudkompatibilitet. Konsollen forventes klar i slutningen af 2020. Sony forventer at sælge yderligere 15 millioner PlayStation 4 konsoller frem mod udgangen af marts 2020. - Kilde: IGN, Sony

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i juni

02 Jun 2024 |

Test: Canvas

31 May 2024 |

Mere 4K-indhold efter Max-relanceringen

31 May 2024 |

Reklamer: "Man skal aldrig sige aldrig med Netflix"

31 May 2024 |

Allente får TV 2 Play i flex-pakkerne

31 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i juni

31 May 2024 |