Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonKlovn vender tilbage i næste uge på TV2 Play og TV2 - FlatpanelsDK

Klovn vender tilbage i næste uge på TV2 Play og TV2

07 Aug 2018 | Rasmus Larsen |

Efter otte års pause vender tv-serien Klovn med Casper Christensen og Frank Hvam tilbage. Det sker på mandag. Nye afsnit kan ses først på TV2 Play og en uge senere på TV2-hovedkanalen.

Klovn – tilbage til hverdagen

Det første afsnit af Klovn blev vist på TV2 Zulu i februar 2005. Det blev til seks tv-sæsoner, hvor sidste afsnit blev vist i april 2009. Herudover har makkerparret lavet to film baseret på universet.

Nu er Casper og Frank tilbage. Den 7. sæson, der har fået titlen Klovn – tilbage til hverdagen, har premiere på mandag den 13. august klokken 20.50. Der vil henover de kommende mandage blive vist i alt ti episoder fra den nye sæson.

- ”Frank og Mia har en teenagedatter, Fie, og en mindre søn, Malte. Casper har fået en ny kone, Lene, der er lige så ustyrlig som ham selv. Frank er lige så stor en klovn som altid, men nu også med en hel familie, der skal holdes sammen på. Og som vi ved, snubler han gang på gang over sine mislykkede forsøg på at fikse problemer, han ofte selv har skabt, og som han ender med at gøre endnu værre og sender ham (og os) ud i tåkrummende scenarier. Casper er stadig Franks tro følgesvend, men Casper har også sine egne issues med at leve op til sin nye kone. Og for Frank er livet med kone og to børn endnu sværere at navigere i end nogensinde før,” skriver TV2 i et resumé af den nye sæson.




I den nye sæson spiller Lene Nystrøm Caspers nye kendiskone. Herudover medvirker karakterer som sangerinden Aura, filminstruktøren Erik Clausen, jægersoldaten B.S. Christiansen samt Martin Jørgensen, der tidligere har været gift grevinde Alexandra.

- ”Vi glæder os virkelig meget til at vende tilbage til det gode gamle velkendte ’Klovn’-univers med nye ideer. Vi er meget inspirerede. Det bliver et brag af en sæson 7,” siger Casper Christensen.

- ”Vi starter i 2017. Sådan har vi altid arbejdet. Vi følger med tiden, men karaktererne ændrer sig ikke. Frank er stadig en klovn,” tilføjer Frank Hvam.

Den 7. sæson af Klovn kan ses på streamingtjenesten TV2 Play, hvor de første to afsnit får premiere på mandag. Efterfølgende afsnit kan ses først på TV2 Play og en uge senere på TV2-hovedkanalen. Hvis du vil varme op til den nye sæson, så kan alle 60 afsnit fra de seks foregående sæsoner genses på TV2 Play.

Klovn sæson 7

Dansk komedieserie
Ti afsnit á 25 minutter
Premiere 13. august 2018 på TV2 og TV2 Play
‘Klovn’ er produceret af Nutmeg Productions ApS for TV 2 Danmark

Sæson 7 består af 10 afsnit:
1. Det muslimske klaver
2. Baked Alaska
3. #Metoo
4. Slikræven
5. Tipo Napoli
6. Kender du typen
7. Dobbelt dip
8. Hvil i fred Mia
9. Mias måne
10. B.S. Skalaen

Medvirkende:
Frank: Frank Hvam
Casper: Casper Christensen
Mia: Mia Lyhne
Lene (Caspers kone): Lene Nystrøm
Fætter Andreas: Roger Kormind
Pykker (Mias mor): Elsebeth Stentoft
Lars: Lars Hjortshøj
Revisor-Kurt: Kurt Dreyer
Malte (Franks søn): Ernst Jannerup Gjesing
Fie (Franks datter): Rigmor Ranthe

Manuskript: Casper Christensen og Frank Hvam
Instruktør: Jesper Rofelt
Producer: Barbara Crone
Producent: Jesper Zartov
Stillfotograf: Jes Larsen, Per Arnesen

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i juni

02 Jun 2024 |

Test: Canvas

31 May 2024 |

Mere 4K-indhold efter Max-relanceringen

31 May 2024 |

Reklamer: "Man skal aldrig sige aldrig med Netflix"

31 May 2024 |

Allente får TV 2 Play i flex-pakkerne

31 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i juni

31 May 2024 |