Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason"Apple OLED TV" afbilledet i lækkede kinesiske fotos - FlatpanelsDK

"Apple OLED TV" afbilledet i lækkede kinesiske fotos

16 Aug 2017 | Rasmus Larsen |

Der er utvivlsomt et Apple-logo på bagsiden af skærmen og profilen indikerer, at det er OLED-teknologi, men om de slørede fotos fra Kina er autentiske, er svært at vurdere. Der henvises til skærmen som ”Apple OLED TV” med et format på ”cirka 60 tommer”, beretter Macrumors.

Arbejder Apple på OLED-tv?

De fire fotos stammer fra Kina og kaldes på Weibo-siden, hvor de er delt, for ”Apple OLED TV spy photos”. To billeder viser en skærm, hvorpå der er optagelser af hvad der ligner et Apple OLED-tv. De to andre lader til at være fotos fra testrum.

Alle fire billeder er slørede, men de viser alligevel tydeligt et Apple-logo på en lille boks på bagsiden – formentlig elektronikboksen til stik og processor. Rammen er beskrevet som "metal". En sådan boks findes også på nuværende OLED-tv, hvor den typisk fylder hele bredden.


Apple OLED TV


Apple OLED TV


Skærmens form gør det samtidig klart, at der er tale om OLED-teknologi. LCD-tv kan ikke blive så slanke.

Om der rent faktisk er tale om en prototype fra Apple, er naturligvis umuligt at be/afkræfte på nuværende tidspunkt, men rygtet om en tv-skærm fra Apple har været sejlivet. Det blev afsløret af Steve Jobs i biografien af Walter Isacsson, at Apple dengang arbejdede på netop en tv-skærm. Projektet blev dog lagt på is i 2014, ifølge Wall Street Journal.

Billederne kan naturligvis stamme fra 2014 eller tidligere, men dengang var markedet for OLED-tv i sin spæde start. Både Samsung og LG producerede dengang primært buede OLED-tv. Samsung har sidenhen opgivet at producere OLED-tv.

Apple tilbyder i dag sit styresystem for tv-skærme (tvOS) via Apple TV-boksen.


Apple OLED TV


Apple OLED TV


- Kilde: Weibo via Macrumors

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Massiv stigning af tv-pirater i Norden

03 Jun 2024 |

Acer afslører sine første 480Hz OLED-monitorer & Google TV-monitorer

03 Jun 2024 |

Netflix appen fjernes på 2014 Sony TV

03 Jun 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i juni

02 Jun 2024 |

Test: Canvas

31 May 2024 |

Mere 4K-indhold efter Max-relanceringen

31 May 2024 |