Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDell lancerer 8 skærme med LED, IPS multi-touch på vej - FlatpanelsDK

Dell lancerer 8 skærme med LED, IPS multi-touch på vej

21 Oct 2010 | Rasmus Larsen |

Dell lancerer nu 8 nye PC-skærme med LED-backlight og attraktive priser. Dell lover ydermere, at der er en 21,5-tommer multi-touch-skærm med IPS-panel på vej. Den lander"senere dette efterår". Blandt de nye modeller er Dell ST2420L.

8 LED-baserede Dell skærme

Dell har annonceret 8 nye LCD-skærme med Edge LED-backlight, der sikrer et slank design og lavt strømforbrug. De første tre er ST-modellerne med TN paneler, der fås i 22-tommer (ST2220), 23-tommer (ST2320) og 24-tommer (ST2420), og med to varianter indenfor hver størrelse; 6 i alt.

Dell ST2320L
Dell ST2320L


Alle skærmene anvender TN-paneler med 1920x1080 opløsning, 5 ms responstid og stilrent design i blank sort. De kan tilsluttes med D-SUB (VGA) og DVI. Endeligt findes der også HDMI på de tre varianter kaldet ST2220L/ST2320L/ST2321L. Og som det ses på billedet ovenfor, kan skærmene suppleres med en soundbar fra Dell.

Dell IN2020M
Dell IN2020M


Dernæst lancerer Dell to nye prisbillige 20-tommer modeller kaldet IN2020 og IN2020M. Disse anvender også TN-paneler, men med en lidt lavere opløsning på 1600x900 pixels. De har en 5 ms responstid. M-varianten har en DVI-indgang og IN2020 - uden N – har kun D-SUB (VGA).

Multi-touch IPS skærm på vej

Dell giver ikke mange detaljer på denne nye skærm, men smider en lille teaser på bordet. Dell melder således, at de har en ny 21,5–tommer multi-touch skærm med IPS-panel på vej"senere dette efterår". Multi-touch er et udtryk for en berøringsfølsom skærm, der kan styres med fingrene.

Dell har allerede flere skærme med IPS-paneler på markedet, såsom U2410, U2711 og U2311. Dell har tilmed deres SX2210T multi-touch skærm med TN-panel på markedet.

Dette kunne tyde på, at vi får en ny 21,5 tommer skærm at se med IPS skærm og samme infrarøde multi-touch-teknologi, som er integreret i den nuværende SX2210T.

For mere information om de nye skærme se disse links:
Dell ST2220L
Dell ST2420L
Dell IN2020

Vi følger naturligvis op med mere information omkring Dells kommende IPS skærm med multi-touch, når vi modtager noget.

Kilde: Dell pressemeddelelse

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Ny 'Godzilla x Kong' med tidlig hjemmepremiere – senere på Max

17 May 2024 |

LG Display præsenterer 10.000 nits micro-OLED

17 May 2024 |

TCL fremviser 1000Hz LCD, 14" QD-EL (NanoLED), 16" 8K LCD mm.

17 May 2024 |

Disney+ har nu DTS:X lyd men kun få enheder understøttes

16 May 2024 |

Du kan nu spille Nintendo, PS1, Sega, C64 & flere spil på Apple TV

16 May 2024 |

Gode råd til at nedbringe opsvumlet streamingbudget

15 May 2024 |