Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips nye Blu-ray soundbar hedder HTS7140 - FlatpanelsDK

Philips nye Blu-ray soundbar hedder HTS7140

06 Sep 2010 | Rasmus Larsen |

Philips har præsenteret en ny soundbar på IFA 2010 i Berlin. Med modellen HTS7140 kan du supplere din Philips fladskærm med kraftigere og mere stemningsfyldt lyd, samtidig med, at der er indbygget en 3D Blu-ray. Prisen skal angiveligt være omkring 1150 Euro.

FlatpanelsDK følger i disse dage (1-10. september) verdens største forbrugerelektronikmesse IFA 2010 direkte fra Berlin. Læs om alle nylanceringerne og trends fra IFA 2010 på forsiden eller på vores IFA 2010 Tema side. Tilmeld dig også vores Nyhedsbrev eller RSS feeds.


Philips HTS7140 med Ambisound

Philips HTS7140 er Philips nye lydsystem til fladskærmen. Vha. en såkaldt Ambisound teknologi, påstår Philips, at det kan skabe 5.1 surround-lyd omkring seeren udelukkende med soundbar’en, som kan monteres under fladskærmen.

Philips HTS7140
Philips HTS7140


HTS7140 kommer også med indbygget Blu-ray-afspiller, som klarer 3D Blu-ray skiver (efter 1. oktober vha. opdatering af software), hvor billedkvaliteten er fuldt på højde med de separate afspillere. På den måde er det integreret løsning, der sikrer, at brugeren ikke skal bøvle med masser af overflødige kabler.

Soundbaren har et slank design i metal-finish, som er optimeret til fladskærme på 40 tommer eller større. Endeligt nævner Philips, at begge af de nye højkvalitets HD-lydformater, Dolby TrueHD og DTS-HD Master understøttes. Der er også indbygget Internet og mulighed for tilslutning af iPod-holder.

Philips HTS7140 med Ambisound
Philips HTS7140 med Ambisound


I handlen inden længe

Philips HTS7140 er blevet præsenteret på IFA 2010 i Berlin og lander på markedet i løbet af september/oktober.

Den danske pris kendes endnu ikke, men der indikeres en Europæisk pris på 1150 Euro, som dog kan synes noget høj taget i betragtning, at HTS7140 er lillebroderen til HTS9140, som står til lidt omkring 7.000 kroner i handlen.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Massiv stigning af tv-pirater i Norden

03 Jun 2024 |

Acer afslører sine første 480Hz OLED-monitorer & Google TV-monitorer

03 Jun 2024 |

Netflix appen fjernes på 2014 Sony TV

03 Jun 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i juni

02 Jun 2024 |

Test: Canvas

31 May 2024 |

Mere 4K-indhold efter Max-relanceringen

31 May 2024 |