Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTom Cruise kan nu automatisk slå motion smoothing fra på dit Sony TV - FlatpanelsDK

Tom Cruise kan nu automatisk slå motion smoothing fra på dit Sony TV

15 Nov 2023 | Rasmus Larsen |

Sony har udviklet et system, der tillader en streamingtjeneste at justere billedindstillingerne på dit TV hjemme i stuen, baseret på indholdstypen eller sågar den titel, du afspiller.

Teknologien er allerede integreret i Bravia Core appen – selskabets filmtjeneste med film fra Sony Pictures – på 2021, 2022 og 2023 high-end 'Bravia XR' OLED og LCD TV, når de er indstillet til Bravia Core Calibrated Mode.

Under en præsentation i Tokyo, Japan, fik Flatpanels en live-demonstration (fotografering var ikke tilladt) af teknologien og implementeringen af Sonys ingeniører. Eksempelvis justerede Bravia Core appen specifikke billedindstillinger en smule, såsom kontrast, når en Spider-Man-film blev igangsat. Billedindstillingerne blev ændret automatisk igen, da Venom blev igangsat.


Bravia Core

Bravia Core appen på 2021-2023 Sony high-end TV. Foto: Sony

Det fungerer ved, at serveren sammen med video-streamet sender et datasignal, som Sony TV'et genkender og reagerer på. Sony bekræftede til Flatpanels, at billedindstillinger i den bruger-tilgængelige indstillingsmenu, herunder MotionFlow, pt. kan justeres automatisk. Funktionen er valgfri, og Sony understregede, at de ikke har til hensigt at fratage brugeren kontrol over TV'et.

Hvad gør Tom Cruise?

Sonys præsentation havde til hensigt at demonstrere teknologien. Selskabet oplyste, at man er i dialog med streamingtjenester og indholdsproducenter for at afgøre, hvordan man kan – eller om man skal – bruge teknologien mere bredt. Der er bl.a. dialog med Netflix, med hvem Sony allerede har et samarbejde om 'Netflix Adaptive Calibrated Mode' i visse OLED og LCD TV. Foreløbigt har Netflix ikke integreret teknologien i deres app. Det står ikke helt klart for os, hvad gevinsten ved fremgangsmåden er, men i teorien er det allerede muligt, at for eksempel Tom Cruise automatisk kan slå 'motion smoothing' (bevægelsesudglatning) fra på dit TV, når du starter afspilning af en af hans film. Du husker måske, at Tom Cruise sammen med instruktør Christopher McQuarrie i 2018 udgav en video, hvor de opfordrede forbrugere til at slå motion smoothing fra på deres TV-skærme. Videoen er indlejret nederst. Eller måske kan teknologien vise sig nyttig på et mere overordnet niveau til automatisk at ændre TV'ets billed- eller lydprofil baseret på typen af streamingindhold såsom sport, film eller spil – i stil med hvordan HDMI 2.1 ALLM automatisk kan skifte ind og ud af et TV's Game-profil, når man starter et spil. Sony oplyste, at det ikke muligt at ændre billedprofilen i den nuværende implementering. Vi må vente og se, hvor det fører os hen, men bliv ikke overrasket, hvis du ser et moderne Sony TV automatisk justere billedindstillingerne afhængigt af, hvilken film, du ser på Bravia Core appen.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Android 14 til TV får bedre ydeevne, Energi-tilstande, hjemme-hubs mm.

23 May 2024 |

DRs nye nyhedskanal kommer på kabel-tv

23 May 2024 |

Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

23 May 2024 |

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |

MicroLED-monitorer rykker nærmere

22 May 2024 |

Sonos Ace virker også som Dolby Atmos-hovedtelefoner til film

21 May 2024 |