Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple har endelig omfavnet AV1 videoformatet - FlatpanelsDK

Apple har endelig omfavnet AV1 videoformatet

13 Sep 2023 | Rasmus Larsen |

Fem år efter at have tilsluttet sig Alliance for Open Media, har Apple endelig tilføjet hardware-accelereret understøttelse af videoformatet AV1 med A17 Pro chippen i iPhone 15 Pro.

I 2018 tilsluttede Apple sig Alliance for Open Media (AOM), der er ansvarlig for udvikling og udbredelse af det licensfire AV1 videoformat. AV1 er et alternativ til det licensbaserede HEVC videoformat, der anvendes til komprimering og levering af det meste 4K-indhold i dag og i stigende grad HD-indhold.

Amazon, ARM, Cisco, Facebook, Google, IBM, Intel, Microsoft, Mozilla, Netflix og Nvidia er også medlemmer af alliancen.

I 2022 tilføjede Apple understøttelse af AV1 i sit AVFoundation-framework på tværs af tvOS, iOS, iPadOS og macOS, og AV1-video kan allerede dekodes i software på Apple TV 4K med begrænsninger, som dokumenteret i Flatpanels' test af Apple TV 4K (2022).


AV1 hardwaresupport

Ved gårsdagens præsentation annoncerede Apple endelig hardware-accelereret understøttelse af AV1 som del af en opgraderet videomotor i A17 Pro chippen til iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max. - "A17 Pro inkluderer en dedikeret AV1-dekoder, der muliggør mere effektive videooplevelser i høj kvalitet til streamingtjenester," annoncerede Apple.

A17 Pro AV1

Fra Apples præsentation af iPhone 15 Pro med A17 Pro chippen

På vej til Apple TV

Idet Apples A-serie af chips også bruges i Apple TV boksene, kan vi forvente, at hardware-accelereret videodekodning af AV1 lander i Apple TV på et senere tidspunkt. Nyeste Apple TV 4K (2022) bygger eksempelvis på A15 chippen fra 2021. Apple sagde videre, at tilføjelsen af USB-C i kombination med A17 Pro muliggør videooutput i op til 4K60 HDR fra iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max til en monitor med DisplayPort. - "Derudover muliggør en ny USB-controller USB 3-hastigheder på iPhone for første gang, og den understøtter nu meget højere overførselshastigheder og videooutput i op til 4K ved 60 fps HDR."

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

MediaTeks nye TV-chip åbner for 165Hz, WiFi 7 og mere AI

07 Jun 2024 |

TCL kan producere endnu større TV-paneler end 115"

06 Jun 2024 |

Samsungs nye microLED TV koster stadig en formue

06 Jun 2024 |

Sony fjerner 8K-logo fra PlayStation 5 æsken

06 Jun 2024 |

Oversigt: Sony 2024 TV-skærme

05 Jun 2024 |