Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung Display stopper al LCD-produktion i slutningen af 2020 - FlatpanelsDK

Samsung Display stopper al LCD-produktion i slutningen af 2020

31 Mar 2020 | Rasmus Larsen |

Samsung Display stopper al produktion af LCD-paneler i Sydkorea og Kina ved årets udgang. Det bekræfter selskabet overfor koreanske medier og Reuters.

Samsung indstiller LCD-produktion

Efter at have annonceret en investering på over 70 mia. kroner i næste-generations QD-skærmteknologi og udmeldt produktionsstart i 2021, har Samsung Display nu officielt meldt ud, at man stopper hele produktionen af LCD-paneler ved udgangen af 2020. Det bekræfter selskabet overfor koreanske medier og Reuters. - "We will supply ordered LCDs to our customers by the end of this year without any issues," lød det fra selskabet i en udtalelse til Reuters Samsung Display driver i dag to LCD-produktionslinjer i Sydkorea og to fabrikker i Kina. LCD TV-panelerne anvendes i Samsung Electronics "QLED" LCD TV samt LCD-skærme i andre producenters TV-skærme, PC'er og mobilenheder, herunder Apple iPhone. Ansatte og partnere har allerede modtaget besked. Ansatte vil blive rykket til andre dele af virksomheden. Læs også: Investeringer i LCD ophører helt inden 2022, spår IHS Markit Samsung Electronics, selskabet bag forbrugerprodukterne, forventes ikke at udfase LCD TV på den korte bane. Selskabet indkøber allerede LCD TV-paneler fra andre panelfabrikanter, herunder taiwanske AUO og kinesiske CSoT (TCL).

Fokus på QD-skærmteknologi

Fokus vil fremadrettet være på at realisere næste generation af skærmteknologi, lød det. Selskabet pusler bl.a. med nye koncepter som QD-OLED (blå OLED med QD-farvekonvertere), microLED og QNED (blå LED med QD-farvekonvertere). Udmeldingen kan indikere, at i hvert fald visse af disse skærmteknologier er blevet klar til lancering. Arving til Samsung Group, Lee Jae-yong, besøgte Samsung Display den 19. marts for at inspicere seneste udvikling. Som del af besøget udsendte selskabet flere fotos, som lader til at vise en prototype-skærm.

Samsung QD prototype LG C9 OLED (venstre), Samsung QD-prototype (midten), Samsung Q950TS (højre). Kilde: The Elec

Samsung QD prototype

Den anden koreanske skærmproducent LG Display annoncerede i januar 2020, at man indstiller produktion af LCD TV-paneler i Sydkorea ved udgangen af 2020. Det markerer afslutningen på en æra for produktion af LCD TV i Sydkorea. - Kilde: Korea Bizwire, Reuters, The Elec

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Android 14 til TV får bedre ydeevne, Energi-tilstande, hjemme-hubs mm.

23 May 2024 |

DRs nye nyhedskanal kommer på kabel-tv

23 May 2024 |

Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

23 May 2024 |

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |

MicroLED-monitorer rykker nærmere

22 May 2024 |

Sonos Ace virker også som Dolby Atmos-hovedtelefoner til film

21 May 2024 |