Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFacebook lancerer 'Video' app på Android TV, tilføjer gaming-sektion - FlatpanelsDK

Facebook lancerer 'Video' app på Android TV, tilføjer gaming-sektion

07 Jun 2017 | Rasmus Larsen |

Efter at have rullet sin ’Video’ app ud på Samsung Smart TV, Apple TV4 og Fire TV, bringer Facebook nu app’en til tv-skærme fra Sony, Philips, Bang & Olufsen samt Nvidia Shield. Med app’en introduceres også en ny ”Games” sektion.

Facebook Video på Android TV

Med ‘Facebook Video’ vil selskabet udfordre YouTube. App’en til den store skærm er tilgængelig i 190 lande og på 35 sprog. Den er nu landet på Android TV.

Android TV er Googles styresystem til tv-skærme. Sony, Philips, Bang & Olufsen, TCL og andre selskaber bygger tv-skærme baseret på Android TV. Herudover findes systemet i tv-bokse såsom Nvidia Shield og senere på året den nye tv-boks fra Stofa.

Facebook på Android TV


Med app’en får du adgang til det omfattende katalog af videoer, som hver dag uploades til Facebook. App’en viser ikke dit nyhedsfeed, da den er tiltænkt som en ”leanback” video-app til husets største skærm.

Facebook har samtidig tilføjet en ny ’Games’ sektion, som inkluderer spil-relaterede videoer lige fra trailere af nye spil til live eSport og videoer fra spiludviklere. Games-sektionen lanceres officielt den 10. juni på alle platforme, lyder det, men den er allerede dukket op på Android TV.

Facebook Video er herudover tilgængelig på platforme såsom tvOS (Apple TV), FireOS (Fire TV) og Tizen (Samsung 2015+ Smart TV).

- Kilde: 9to5Mac & Engadget

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

TCL kan producere endnu større TV-paneler end 115"

06 Jun 2024 |

Samsungs nye microLED TV koster stadig en formue

06 Jun 2024 |

Sony fjerner 8K-logo fra PlayStation 5 æsken

06 Jun 2024 |

Oversigt: Sony 2024 TV-skærme

05 Jun 2024 |

Netflix ophører med at virke på ældre Apple TV

04 Jun 2024 |