Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG introducerer sine første flimmerfri skærme - FlatpanelsDK

LG introducerer sine første flimmerfri skærme

27 Jan 2014 | Rasmus Larsen |

LG har præsenteret to nye serier af PC-skærme, som bruger en flimmerfri bagbelysning for øget komfort. De nye MP76 og MP75 skærme har IPS-paneler og LGs Cinema-design med slanke rammer.

LGs flimmerfrie skærme

Eizo og BenQ har begge presset på for at gøre offentligheden opmærksomme på flimmerfri skærme i et stykke tid, da konventionelle skærme kan virke anstrengende for øjnene og endda give hovedpine. LG anerkender nu også problemet og begynder at sælge ”flicker-safe”-skærme med de to nye MP76 og MP75 modeller.

LG MP76
LG MP76


MP76 er den dyreste af de to og kommer med LGs såkaldte ”Cinema Screen”-design og meget tynde rammer. Herudover byder skærmen på et IPS-panel, 1920x1080 pixels, sRGB-farver, 5 ms (g2g) responstid og en ”læsefunktion”, som gør skærmen mere afdæmpet og mat, når man vil læse f.eks. e-bøger eller PDF’er. MP76 bliver tilgængelig i 24 tommer i første omgang, kaldet 24MP76HM. Den kan tilsluttes til en PC via en af de to HDMI-porte eller D-SUB (VGA).

LG MP75
LG MP75


LG vil også lancere en billigere variant kaldet MP75 i 23 og 27-tommer (23MP75HM og 27MP75HM). Disse modeller har et tilsvarende "Cinema"-design, omend med lidt tykkere rammer. MP75-modellerne er ligeledes baseret på IPS-paneler med Full HD opløsning og de har også den flimmerfrie LED-bagbelysning. De samme indgangsstik er tilgængelige.

LG har ikke fortalt, hvornår de nye skærme lander i handlen og der er ligeledes ingen prisindikationer at finde endnu.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Ny 'Godzilla x Kong' med tidlig hjemmepremiere – senere på Max

17 May 2024 |

LG Display præsenterer 10.000 nits micro-OLED

17 May 2024 |

TCL fremviser 1000Hz LCD, 14" QD-EL (NanoLED), 16" 8K LCD mm.

17 May 2024 |

Disney+ har nu DTS:X lyd men kun få enheder understøttes

16 May 2024 |

Du kan nu spille Nintendo, PS1, Sega, C64 & flere spil på Apple TV

16 May 2024 |

Gode råd til at nedbringe opsvumlet streamingbudget

15 May 2024 |